Kontakt

Grundskole

Fattigdom mærker børns fremtid

AE's årlige publikation Fordeling & Levevilkår 2014 viser blandt andet, at en opvækst i fattigdom, har stærk indvirkning på børnenes skolegang og videre uddannelse - chancen for at bestå niende klasses afgangsprøve falder kraftigt, hvis et barn har oplevet blot ét års fattigdom i løbet af barndommen.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) årlige publikation ’Fordeling & Levevilkår 2014’ er netop offentliggjort under overskriften: ’Fattigdom mærker børns fremtid’.

Et helt centralt tema i publikationen er, at en opvækst i fattigdom, har stærk indvirkning på børnenes skolegang og videre uddannelse. Chancen for at bestå 9. klasses afgangsprøve falder kraftigt, hvis et barn har oplevet blot ét års fattigdom i løbet af barndommen. Direktør i AE Lars Andersen uddyber:

”For børn er fattigdom et særligt problem, fordi fattigdom skaber et konstant dræn på børnenes muligheder for at klare sig i skolen. Fattigdom er altså ikke kun et økonomisk problem, men har også store effekter på børnenes opvækst og præstation i skolen. Det er meget kritisk, for skolen er ofte børnenes adgangsbillet til videre uddannelse og en stabil tilknytning til arbejdsmarkedet senere i livet,” siger Lars Andersen.

Både den generelle fattigdom og børnefattigdom er faldet lidt det seneste år. Det er glædeligt, men der fortsat lang vej endnu i den danske fattigdomsbekæmpelse, vurderer AE’s direktør:

”Efter en mangeårig stigning i antallet af økonomisk fattige i Danmark, ser vi nu et lille fald. Det er godt at se, at det faktisk er muligt at reducere antallet af fattige. Afskaffelsen af fattigdomsydelserne har helt sikket bidraget til at nedbringe antallet af fattige i Danmark,” siger Lars Andersen og fortsætter:

”Vi har fortsat mere end 40.000 mennesker, som i tre år har levet under den danske fattigdomsgrænsen. Det er trist for de enkelte familier, men også for samfundet er fattigdom et stort tab af ressourcer. Det er ingen tjent med,” siger Lars Andersen.

AE’s publikation viser samtidig, at der er sket i fald i andelen af mønsterbrydere. Der er færre unge med ufaglærte forældre, der bryder den sociale arv i dag, end der var i 2001. Det er især på Sjælland samt Lolland-Falster, at mange sidder fast i den negative sociale arv. Analyserne viser ligeledes, at uligheden er markant større på Sjælland end i resten af landet.

”Når landet på den måde bliver opdelt økonomisk, uddannelsesmæssigt og geografisk sætter det spørgsmålstegn ved sammenhængskraften. De økonomiske udkantsområder kan havne i en negativ spiral, med en stigende koncentration af personer uden arbejde og uden uddannelse. En øget uddannelsesindsats og en stærkere regional erhvervspolitik kan og skal sikre, at Danmark ikke knækker over” fastslår Lars Andersen.