Udbudsreformer i en krisetid er en giftig cocktail

Coronakrisen hænger fortsat som en sort sky over dansk økonomi. Genopstigningen fra coronadybet er i gang, men der er stadigvæk langt op til vandoverfladen.

Samtidig er smittetallene både herhjemme og i udlandet høje, og det kan sende økonomien i stagnation eller ligefrem i bakgear. Derfor er det vigtigt, at næste års finanslov bidrager til at skabe flere job her og nu.

Det er almindelig økonomisk lærdom, at det under en økonomisk krise handler om at stimulere efterspørgslen i økonomien. Alligevel insisterer flere borgerlige partier igen-igen på, at udbrudsreformer skulle være et svar på krisen – det vil sige reformer, som sigter på at øge udbuddet af arbejdskraft.

Mest i øjenfaldende er Konservatives finanslovsforslag, som blandt andet indebærer lavere ydelser til overførselsmodtagerne og skattelettelser til de rigeste. Det er politik, der blot vil forlænge krisen. Vi mangler jobs, ikke arbejdsudbud.

Dels vil udsigten til lavere overførselsindkomster skabe usikkerhed og bremse det private forbrug. Dels er tilbøjeligheden til at omsætte skattelettelser til forbrug lavere for de rigeste i vores samfund.

Og så blev de håndtag ovenikøbet prøvet af som svar på finanskrisen, hvor man forringede sikkerhedsnettet under lønmodtagerne for at få arbejdsløse til at søge et job mere ihærdigt. Forringelserne skabte usikkerhed, og fik forbrugerne til at spare mere op. Dermed blev krisen trukket i langdrag.

Efter finanskrisen gennemførte VK-regeringen genopretningspakken, som medførte markante forringelser af dagpengesystemet. Dagpengeperioden blev halveret, og samtidig blev det gjort vanskeligere at genoptjene retten til dagpenge.

Resultatet blev, at der i 2013 var 37.500, som faldt ud af dagpengesystemet. Året efter var der 21.600. Efterlønnen blev også forringet, og i 2012 valgte Thorning-regeringen at finansiere sin skattereform ved blandt andet at mindreregulere overførselsindkomsterne.

Dermed kom for eksempel dagpenge og kontanthjælp til at dække en mindre del af den tabte løn, hvis man blev arbejdsløs. Alle disse udbudsreformer blev gennemført på et tidspunkt, hvor dansk økonomi stadig slikkede sårene efter finanskrisen.

Reformerne skabte utryghed, så forbrugerne sparede mere op. Dermed blev luften taget ud af opsvinget efter finanskrisen.

Den vej skal vi ikke ned ad igen. Tværtimod skal vi holde hånden under danskernes privatøkonomi – især lavindkomstfamiliernes. Det kan holde forbrugsmotoren oppe i høje omdrejninger. Samtidig skal vi sørge for at opkvalificere de arbejdsløse, så de har de kvalifikationer, der efterspørges både nu og efter krisen.

Bragt af Finans.dk den 2. december 2020