Kontakt
To tidligere finansministre kaster med sten, men bor i glashuse
Forhenværende Venstre-finansministre roser sig selv for stor økonomisk ansvarlighed. Men en række nøgletal fortæller en anden historie.
Den seneste måned har der været en livlig debat om statsgælden stiftet under coronakrisen. Flere borgerlige politikere er bekymrede over den stigende gæld.
Blandt andet har to forhenværende finansministre, Claus Hjort Frederiksen og Kristian Jensen (V), advaret regeringen mod at give ”los”. I samme ombæring roste de sig selv for stor økonomisk ansvarlighed under deres egen regeringstid som årsag til, at Danmark var så godt polstret inden krisen.
Også billedet af Hjort og Jensens egen ansvarlighed er forvrænget. De opførte sig alt andet end ansvarligt, da de selv var i regering
Mens Hjort og Jensen forsøger at tegne et billede af uansvarlighed i den nuværende regerings økonomiske krisepolitik, forventer Finansministeriet fortsat - på trods af den højere gæld – at de offentlige finanser vil være overholdbare med mere end 20 milliarder kroner. Hvis politikerne under coronakrisen bare havde set til og ikke gjort noget for at holde hånden under dansk erhvervsliv og danske arbejdspladser, ville vi have risikeret værre senfølger af krisen, end dem vi står overfor.
Også billedet af Hjort og Jensens egen ansvarlighed er forvrænget. De opførte sig alt andet end ansvarligt, da de selv var i regering.
Skattelettelserne aftalt i 2004 og 2007 var ufinansierede. Sammen med skattestoppet fik man skabt et holdbarhedsproblem på 14 milliarder kroner på de offentlige finanser.
Skatter og afgifter blev i perioden 2001-2019 sat ned, så skatteprovenuet i dag er omkring 45-50 milliarder kroner lavere om året. Venstre havde regeringsmagten i langt de fleste af de år.
Udover at skabe et hul på de offentlige finanser betød et skattestop på ejendomsværdiskatten også, at der ikke blev lagt låg på de uholdbare prisstigninger, vi så på boligmarkedet op til finanskrisen. Vi stod så med et boligmarked med en bristet prisboble, der forværrede den verdensomspændende finanskrise.
I årene 2005-2010 blev sundhedstilstanden for de offentlige finanser (den strukturelle saldo) svækket med fire procent af BNP. Det svarer til 95 milliarder kroner.
Der gik lang tid, før beskæftigelsen voksede igen. Fire år. Og langtidsledigheden nåede at vokse med næsten 40.000 personer, ligesom andelen af de 30-54-årige, der stod uden for arbejdsmarkedet blev større.
Efter finanskrisen strammede man alt for hurtigt finanspolitikken for at lukke det hul, den borgerlige regering (selv, red.) havde skabt. Samtidig blev der gennemført dagpengeforringelser, og efterlønnen blev de facto afskaffet – alt sammen i en tid, hvor der var behov for ekspansiv finanspolitik og social tryghed.
Der gik lang tid, før beskæftigelsen voksede igen. Fire år. Og langtidsledigheden nåede at vokse med næsten 40.000 personer, ligesom andelen af de 30-54-årige, der stod uden for arbejdsmarkedet blev større. Man kan godt anse 30-54-årige som en slags kernetropper på vores arbejdsmarked, så det er meget vigtigt, at de i så høj grad som muligt er i arbejde. Desværre er andelen ikke faldet synderligt efter finanskrisen.
Den fejl prøver politikerne i dag heldigvis at undgå.
