Useriøs kritik når regeringen hjælper fattige børn

Kontanthjælpsloftet er udformet, så det målrettet rammer børnefamilier. Det fik antallet af fattige børn til at stige til hidtil usete rekorder i Danmark.

En opvækst i fattigdom har negative følger. Vi ved at bare ét år i fattigdom har negativ indvirkning på børnenes skolegang og videre uddannelse. Derfor er det rigtig opløftende, at regeringen nu målrettet går ind og giver en håndsrækning til 28.000 ramte børn.

Det nye tilskud har fået de borgerlige op af stolen og til tasterne. Endnu før de fattige familier har modtaget en krone, har flere politikere og partier harceleret mod det nye tilskud. Fra Venstre har det bl.a. lydt, at det skal kunne betale sig at arbejde og regeringen nu vil belønne folk for ikke at arbejde. Fra Venstres beskæftigelsesordfører Hans Andersen lød svadaen:

”Det er den helt forkerte vej at gå i forhold til at få flere mennesker i arbejde. Rigtig mange børn havde nu oplevet gennem en årrække, at deres forældre fik et job i stedet for at være på kontanthjælp, og nu gør man det så mindre attraktivt”

Det er helt ude af proportioner og useriøst, når Venstre og andre borgerlige beklager sig over et reduceret arbejdsudbud og den gamle traver, at det skal kunne betale sig at arbejde. 

Ifølge Beskæftigelsesministeriet betyder aftalen, at arbejdsudbuddet bliver reduceret med 250 personer. Det er hysterisk, når man forsøger at gøre tilskuddet til de ramte børn til en diskussion om arbejdsudbud.

Helt grundlæggende betyder ministeriets beregning af arbejdsudbuddet, at tilskuddet i realiteten ikke har nogen effekt på antallet af hænder, der er til rådighed på arbejdsmarkedet. Bare for sammenligningens skyld, så er beskæftigelsen steget med næsten 250.000 personer siden opsvinget begyndte. Dermed er der altså tale om 0,1 pct. af beskæftigelsesfremgangen. Det svarer til mindre end en halv uges fremgang i beskæftigelsen.

Med et så ubetydeligt aftryk på arbejdsudbuddet, er det helt ude af proportioner at gøre tilskuddet til de fattigste børn til et spørgsmål om hænder på arbejdsmarkedet. Man skal virkelig have skruet hovedet specielt på, for at gøre det til et stort problem for dansk økonomi. Det bør ikke få udbudsøkonomer eller de politikere, der har stirret sig blind på arbejdsudbuddet, til at sove uroligt om natten. 

Et andet angrebspunkt har været, at aftalen koster 300 mio. kr. Efter kritikernes smag er det tilsyneladende for mange penge at bruge på nogle af de mest udsatte børn i vores samfund.

Selvsamme kritikere stod bag skattelettelser for 27 mia. kr. i sidste valgperiode. Aftalens pris svarer altså til ca. 1 pct. af de skattelettelser, som blev givet under den forrige Venstre-ledet regering. Skattelettelser der vendte den tunge ende nedad. Men nu når regeringen har fokus på, at de hårdest ramte børn får en smule, så lyder der ramaskrig.

Endelig kommer den gamle traver om, at det skal betale sig at arbejde. Efter det nye tilskud, vil der fortsat være et forskelsbeløb på omkring 3.000 kr. mellem kontanthjælpsmodtagere med børn og en person med børn i et lavtlønsjob. Det er et betydeligt beløb, og det tangerer arrogance at påstå, at det ikke kan betale sig at arbejde. 3.000 kr. om måneden svarer til en stigning på omkring 30 pct. i rådighedsbeløbet.

Samlet hjælper aftalen målrettet omkring 28.000 børn. Børn, som blev ramt af den tidligere regeringens fattigdomsydelser. Oftest er der tale om børn af enlige forsørgere. Det er første gang i mange år, at vi ser en politik, som ikke presser de fattigste yderligere. Det er opløftende og forhåbentligt første skridt i kampen mod uligheden.

Indlægget er bragt på A4 medier d. 17. september 2019