Mål om balance på offentlige finanser er en unødig spændetrøje

De offentlige finanser er overholdbare, og kravet om balance i 2025 og 2030 er med til at mindske regeringens finanspolitiske manøvrerum i en alvorlig situation, hvor vi ikke bare skal rejse os oven på coronakrisen, men også indfri vores grønne ambitioner og sikre danskernes velfærd.

I regeringens forståelsespapir er der lagt op til, at der i 2025 og 2030 skal være balance på den strukturelle saldo, som er et mål for den underliggende sundhedstilstand på de offentlige finanser.

Kravet om balance på den strukturelle saldo er helt afgørende for størrelsen på det finanspolitiske råderum, men er en unødvendig stram spændetrøje for de offentlige finanser.

Særligt nu, hvor vi skal rejse os oven på coronakrisen, er det vigtigt, at vi kan mønstre så mange finanspolitiske kræfter som muligt.

Dertil kommer, at hvis den offentlige service skal følge med befolkningsudviklingen, som indebærer, at der bliver flere ældre og børn, og vi også skal indfri vores grønne ambitioner, bør regeringen give sig selv mere manøvrerum.

Det kan regeringen gøre ved at droppe målet om, at der skal være balance på de offentlige budgetter i 2025 og 2030. Det er et arbitrært mål. Der er ikke nogen tungtvejende årsag til, at der pine og død skal være balance på de offentlige budgetter netop i disse år.

I Børsen den 2. juni 2020 gav flere bankøkonomer, professorer og den borgerligt liberale tænketank, Cepos, udtryk for samme holdning.

De offentlige finanser er kernesunde på trods af alle de hjælpepakker regeringen har sat i søen. Når finansministeriet om kort tid kommer med en ny fremskrivning, vil de offentlige finanser på trods af coronakrisen fortsat være overholdbare, og gælden vil også fortsat være lav.

At de offentlige finanser er så sunde skyldes blandt andet, at pensionsalderen stiger de kommende år, og at den offentlige sektor har et stort skatteaktiv til gode i form af udskudte pensionsskatter. Når danskerne for alvor begynder at få udbetalt deres pensionsopsparinger, får den offentlige sektor nemlig en masse skatteindtægter.

Holdbarheden af de offentlige finanser smuldrer dog, hvis politikkerne, stopper med at hæve pensionsalderen ved 70 år, som nogle politikere har argumenteret for. Men forudsat, at pensionsalderen hæves som planlagt, vil der sammen med det store skatteaktiv fra de udskudte pensionsskatter begynde at komme store overskud på de offentlige budgetter fra 2040’erne og frem, som bare bliver større og større.

Det er dog nu, vi har brug for pengene. Politikerne bør derfor ikke stirre sig blinde på målsætninger om balance i bestemte år, som kan stå i vejen for samfundsgavnlige investeringer nu og i de kommende år.

Bragt i Børsen den 11. august 2020