Det danske arbejdsmarked er skræddersyet til fremtidens forandringer

Man har snakket om robotternes indtog, om kunstig intelligens og om frygten for teknologisk arbejdsløshed. Samtidig hører vi om en øget polarisering på arbejdsmarkedet. I Storbritannien kaldes det working poor, i Tyskland minijob. Begge dele dækker over, at flere lønmodtagere er nødsaget til at varetage flere job for at opnå en indkomst, de kan leve af.

OECD peger på tre centrale ting, som er vigtige for at komme bedst gennem fremtidens forandringer på arbejdsmarkedet. For det første bør samfundet sikre, at der er et ordentligt sikkerhedsnet, så lønmodtagere, der mister jobbet, ikke skal gå fra hus og hjem, men kan opretholde en ordentlig levestandard. For det andet skal der føres en aktiv arbejdsmarkedspolitik, som hjælper ledige bedst og hurtigst muligt tilbage i beskæftigelse. For det tredje skal der være gode muligheder for efteruddannelse. Når fremtidens teknologi forandrer arbejdsmarkedet, bliver kompetencer hurtigere forældet, og derfor bliver livslang læring endnu vigtigere i fremtiden.

I denne publikation tager vi temperaturen på det danske arbejdsmarked og undersøger, hvordan vi er rustet til at imødegå fremtidens udfordringer.

I publikationens første kapitel belyses det først, hvordan robotter kan påvirke arbejdsmarkedet målt ved beskæftigelse og løn. Kapitlet viser, at det danske arbejdsmarked allerede har gennemgået store forandringer, og at ny teknologi ikke tidligere har ført til massearbejdsløshed. Kapitlet viser desuden, at graden af polarisering på arbejdsmarkedet er lavere i Danmark og det øvrige Skandinavien end i de fleste andre vestlige lande.

Andet kapitel ser på, hvilke job der er på det danske arbejdsmarked i dag. Vi ser på både atypisk beskæftigelse og ustabile og lavtlønnede job. Kapitlet viser, at ufaglærte og lønmodtagere med udenlandsk oprindelse er overrepræsenterede i job med lav løn og løse ansættelsesforhold.

Tredje kapitel viser, at den danske arbejdsmarkedsmodel er godt gearet til fremtidens udfordringer. Den første del af kapitlet viser, at den danske flexicuritymodel bl.a. betyder, at Danmark har en lav grad af langtidsledighed og en hurtig overgang fra ledighed til beskæftigelse. Det ses desuden, at der er behov for at øge efteruddannelsesindsatsen i Danmark.

En verden med konstant ny teknologi kræver et arbejdsmarked i topform, hvis ikke det skal få negative konsekvenser for lønmodtagere i bunden af lønhierarkiet. Derfor skal vi styrke det sikkerhedsnet, som gennem en årrække er blevet forringet, og vi skal fjerne de barrierer, der i dag er en udfordring på efteruddannelsesområdet.

En høj grad af organisering på både lønmodtager- og arbejdsgiversiden er forudsætningen for, at det danske arbejdsmarked også i fremtiden kan være blandt verdens bedste. 

Rapportens hovedkonklusioner

Kapitel 1: Store omvæltninger ændrer arbejdsmarkedet konstant

• Nye maskiner og robotter har påvirket mange processer og dermed behovet for arbejdskraft i virksomhederne de sidste 50 år. Også outsourcing har ændret arbejdsmarkedets sammensætning.

• På 50 år er landbruget og industrien skrumpet hhv. fra 14 til 4 pct. og fra 31 til 15 pct. af den private beskæftigelse. I samme periode er den private servicesektor vokset fra 62 til 83 pct. af den private beskæftigelse.

• Ny teknologi kan betyde, at nogle mister deres job til robotter, men det kan også betyde, at der skabes job til flere, fordi produktionsomkostningerne falder. I Danmark har det historisk ikke medført såkaldt ”teknologisk arbejdsløshed”.

• Studier peger på, at introduktion af robotter øger gennemsnitslønnen, men påvirker lønnen for de lavestlønnede negativt.

• Ifølge OECD kræver stigende automatisering en trebenet indsats: et ordentligt sikkerhedsnet, investeringer i efteruddannelse og en aktiv arbejdsmarkedspolitik.

• Hvert år siden 1980 er ca. 300.000 job blevet oprettet og nedlagt, hvilket vidner om, at disruption ikke er et nyt fænomen på arbejdsmarkedet. Der har især været mange ufaglærte job, der er blevet nedlagt og ikke oprettet igen.

• Mange vestlige arbejdsmarkeder gennemgår en såkaldt polarisering, hvor nye job primært opstår i top og bund af lønfordeling og ikke så meget i midten. Det er dog ikke tilfældet i Danmark, hvor der er blevet færre job i bunden.

• I Danmark tjener den højest lønnede femtedel i gennemsnit ca. dobbelt så meget som den lavest lønnede femtedel, mens den højest lønnede femtedel i Storbritannien og USA tjener ca. fire gange så meget som dem i bunden.

Kapitel 2: Ufaglærte og udlændinge møder oftere usikkerhed på arbejdsmarkedet

• Vi ser i Danmark en let stigende andel beskæftigede med andre ansættelsesformer, som kan have dårligere rettigheder end faste fuldtidsansatte. Det kan være deltidsansatte, freelancere og midlertidigt ansatte.

• Deltidsbeskæftigelse omfatter både ansatte på frivillig og ufrivillig deltid. Deltidsbeskæftigelse har økonomiske konsekvenser for den enkelte medarbejder, som tjener mindre end ellers og optjener mindre pension.

• Danmark har mange deltidsbeskæftigede ift. andre EU-lande. Det dækker over bl.a. studerende med studiejob, fleksjobbere og en høj samlet beskæftigelse, som kan medføre, at den ene forælder i nogle familier er på deltid.

• I Danmark arbejdede ca. hver 10. lønmodtager i et lavtlønsjob i 2018. Det er en stigning ift. perioden fra 2009-2014, hvor niveauet lå under 8 pct. Lavtlønsjob er defineret ud fra en timeløn på under to tredjedele af mediantimelønnen.

• Det er især ufaglærte, unge og ikke-vestlige indvandrere, der har lavtlønsjob i Danmark. Ift. brancher har især hoteller, restauration og rengøring en stor andel lavtlønnede.

• Inden for bl.a. rengøring udgør udenlandsk arbejdskraft godt en femtedel af branchens samlede beskæftigelse. Alligevel udgør udenlandsk arbejdskraft en tredjedel af de beskæftigede med de 20 pct. laveste lønninger.

• Der er sammenfald mellem de brancher, hvor andelen af udlændinge i den nederste lønkvintil er høj; hvor lavtlønsjob er udbredt; hvor færre står i a-kasse; og hvor færre har en arbejdsgiveradministreret pension.

• Den mest ustabile branche er hotel- og restaurationsbranchen, hvor hvert femte job hvert år nedlægges og oprettes i en anden virksomhed i samme kommune. Det er især ufaglærte, der oplever denne ustabilitet på deres jobmarked.

Kapitel 3: Den danske model er den bedste vej ind i fremtiden

• Danmarks flexicuritymodel medvirker til, at vi har en lav langtidsledighed og hurtig overgang fra arbejdsløshed til job, bl.a. fordi det er let at hyre og fyre for virksomhederne, og fordi lønmodtagerne har et godt sikkerhedsnet.

• Styrken i modellen ses bl.a. ved, at andelen af arbejdsløse i Danmark, der har været ledige i mindst 12 måneder, er blandt de laveste i EU, da det gælder blot 19 pct. af de danske ledige, men næsten 40 pct. på EU-plan.

• Generelt er Danmark blandt de dygtigste lande i Europa til at få arbejdsløse hurtigt i job. Det skyldes især vores fleksible arbejdsmarked og den aktive arbejdsmarkedspolitik, der støtter og investerer i de lediges kompetencer.

• Relativt få unge i Danmark er hverken i beskæftigelse eller under uddannelse, hvilket hænger sammen med vores uddannelses- og arbejdsmarkedspolitik. Det står i kontrast til lande i Sydeuropa med høj ungdomsarbejdsløshed.

• Foruden flexicurity er det danske arbejdsmarked kendetegnet ved at være bygget op omkring kollektive overenskomster, der regulerer løn- og arbejdsvilkår. En af forudsætningerne for det er en høj organisationsgrad.

• En høj organisationsgrad giver de overenskomstbærende fagforeninger legitimitet og styrke, når de forhandler. Organisationsgraden har dog generelt været aftagende i Danmark og resten af Europa de seneste 20 år.

• En essentiel del af flexicurity-modellen er den aktive arbejdsmarkedspolitik, som bl.a. består i at ruste lønmodtagerne til at kunne varetage fremtidens job via voksen- og efteruddannelse og andre understøttende indsatser.

• Desværre går det blot den forkerte vej: Færre lønmodtagere i Danmark får voksen- og efteruddannelse, selvom der har været et stort politisk fokus på området.

• I 2009 deltog ca. hver fjerde lønmodtager i offentlig voksen- og efteruddannelse, mens det i 2019 var omkring hver sjette. Der er også sket et fald i de tilbud, der ligger uden for offentligt regi.

• Travlhed på arbejdspladsen, manglende opbakning fra arbejdsgiveren og de økonomiske rammer er de tre største barrierer for, at flere lønmodtagere opnår voksen- og efteruddannelse.

• Andre barrierer er, at nogle lønmodtagere oplever en høj jobsikkerhed og dermed et mindre behov for opkvalificering, eller at de har manglende lyst pga. dårlige erfaringer med skolegang.

• Vi ser, at man får mere efteruddannelse samlet set, hvis man begynder på efteruddannelse tidligt i livet.

• Ufaglærte i små virksomheder og ufaglærte i virksomheder med en lille andel ufaglærte får mindre efteruddannelse end ufaglærte i store virksomheder eller virksomheder med en stor andel ufaglærte.

• Virksomheder, som havde sit ufaglærte personale på efteruddannelse i 2013, havde større tilbøjelighed til at have det ufaglærte personale på efteruddannelse i 2017, hvilket indikerer vigtigheden af systematik eller tradition.

• Voksen- og efteruddannelse omfatter også muligheden for, at voksne ufaglærte kan tage en hel uddannelse. Det er dog kun 1 ud af 30 ufaglærte, der tager en hel uddannelse som voksne.