Kontakt

Erhvervsuddannelser

Dejligt med rekordoptaget. Og lad os så huske manglen på faglærte

Mens optaget til de videregående uddannelser var rekordstort, halter erhvervsuddannelserne gevaldigt efter.

I en tid med corona var det en god nyhed, at rekordmange unge forleden blev optaget på en videregående uddannelse.

Det er godt af flere grunde. En af de vigtigste er, at antallet af jobs er skrumpet, og derfor er der god ræson i ekstraordinært at optage flere unge på de videregående uddannelser i krisetid. Det giver bedre plads til for eksempel ufaglærte på arbejdsmarkedet.

Aviser, websites, radio og tv har i ugens løb behandlet historien om rekordoptaget flittigt. Når euforien har lagt sig, kan man dog håbe på, at det store uddannelsesfokus flytter sig over på en af vores store udfordringer på arbejdsmarkedet.

For mens mange unge har søgt mod videregående uddannelser, må vi ikke glemme, at alt for få unge søgte ind på erhvervsuddannelserne tilbage i marts.

Kilde: AE pba. tal fra Undervisningsministeriet, STIL ”9. og 10. klasseelevernes tilmeldingerne til ungdomsuddannelserne og 10. klasse mv. 2017” og uddannelsesstatistik.dk
 
Kun 20 procent af afgangseleverne fra 9. og 10. klasse tilmeldte sig en erhvervsuddannelse på trods af, at den politiske målsætning fra Folketinget lød på, at 25 procent skulle tilmelde sig her i 2020. I 2025 lyder målsætningen på 30 procent, som da også ligner det mere naturlige niveau fra omkring årtusindeskiftet.
 
De haltende tilmeldingstal til erhvervsuddannelserne bør vække bekymring, fordi vi som samfund kommer til at mangle faglært arbejdskraft. I Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har vi vist, at vi risikerer at mangle 70.000 faglærte i 2025.
 
Det er en skam, at erhvervsuddannelserne har mistet popularitet og prestige. Med en erhvervsuddannelse dygtiggør man sig i gode, gedigne fag, som er absolut nødvendige for vores samfund og som kommer den enkelte erhvervsuddannede til gode.
 
Med en erhvervsuddannelse følger der høj jobsikkerhed og gode muligheder for at tjene godt, mens man senere hen kan bygge ovenpå med en videregående uddannelse, hvis det er det, man ønsker. Spørg bare landets bygningskonstruktører.
 
På samfundsplan får vi brug for faglært arbejdskraft til at komme i mål med den grønne omstilling (vindmøller producerer og monterer ikke sig selv).
 
Samtidig forsvinder ufaglærte jobs, hvilket er skidt nyt, når man tager in mente, at hver sjette ung ikke forventes at få en ungdomsuddannelse, inden de fylder 25 år. Og tal fra Eurostat viser, at Danmark har en ret høj andel af ufaglærte målt på personer i alderen mellem 30 og 34 år, hvor man må forvente, at man er ude over overvejelserne om at tage en ungdomsuddannelse.
 

Kilde: Eurostat

I en tid, hvor vi kan se ufaglærte job forsvinde, er det ikke opmuntrende, at vi har flere ufaglærte end vores naboer i Norge, Sverige, Finland og Tyskland. Slet ikke, når vi nu ved, at ufaglærte jobs forsvinder endnu hurtigere under kriser. Coronakrisen kan ikke forventes at være en undtagelse.

Hvis man alligevel skal tage ja-hatten på, så kan man se et potentiale for sig.

Hvis vi er parate til at investere i mennesker, skal vi også flytte voksne ufaglærte til faglært niveau. På den måde overlader vi det heller ikke til de unge at udfylde det store hul af faglært arbejdskraft, som vi står overfor.

Samtidig er der gode samfundsøkonomiske argumenter for at løfte ufaglærte til faglært niveau. Vi ved, at det vil forbedre den offentlige saldo, den finanspolitiske holdbarhed, BNP og arbejdsudbuddet.

Da politikerne aftalte reformen for erhvervsuddannelser i 2014, fokuserede de med deres målsætning på, at flere unge skulle tage en erhvervsuddannelse. Det er stadig vigtigt, at vi anerkender erhvervsuddannelsers vigtighed og taler dem op, så de unge igen ser mulighederne i at gå den vej efter grundskolen.

Men tilmeldingstallene halter gevaldigt efter, så samtidig bør man nok tænke i andre veje. En målsætning om at flytte flere ufaglærte over 25 år til faglært niveau kunne være ny kurs.

Bragt i Berlingske 1. august 2020