Danmarks høje skattetryk er en myte

Vi hører ofte, at Danmark har ét af de allerhøjeste skattetryk i verden. I løbet af valgkampen blev ”det høje danske skattetryk” fx brugt som argument for, at skatterne skal sættes ned. Men det er faktisk en myte, at Danmarks skattetryk ligger helt i top internationalt. Misforståelsen skyldes opgørelser, der sammenligner rå og dybest set usammenlignelige tal. Hvis man korrigerer skattetrykket, så tallene bliver mere sammenlignelige mellem landene, ligger vi nr. 6 eller 7 blandt de 18 vesteuropæiske lande. Vi ligger altså ikke i toppen i Vesteuropa. Snarere omkring midten.

Når de rige landes samarbejdsorganisation, OECD, opgør skattetryk, gør de det ved at sætte de helt rå tal for landenes skatteindtægter i forhold til hvert lands bruttonationalprodukt. Dermed tager OECD ikke højde for, at landene har indrettet deres skattesystemer forskelligt. OECD’s rå tal giver et fint billede af skattetrykket i et ”gennemsnitsland”, men kan give et forkert billede for lande, hvor skattesystemet skiller sig ud. Og det gør det danske system på et afgørende punkt.

I mange lande er overførselsindkomsterne nemlig lavere end i Danmark, men til gengæld opkræves der ingen eller lavere skatter af dem. Her skiller Danmark sig ud. Vi har høje folkepensioner, dagpenge osv., men samtidig skal folkepensionister og andre overførselsmodtagere betale lige så meget i skat som andre. Skatten på overførselsindkomster gør det danske skattetryk kunstigt højt. Da Danmark i 1994 satte folkepensionen og kontanthjælpen op og samtidig gjorde dem skattepligtige, steg vores skattetryk med 2 procentpoint, uden at borgerne fik færre penge på lommen. Skatten på overførselsindkomster er nemlig ikke penge, der skifter hænder mellem borgerne og det offentlige – det er penge, der bliver flyttet fra den ene kasse i det offentlige til den anden.

Når man sammenligner, hvor meget borgerne i forskellige lande betaler for velfærdssamfundet, bør man ikke medregne penge, der bare bliver flyttet rundt mellem offentlige kasser. Derfor er man nødt til at se bort fra skatten på overførselsindkomster, hvis man vil have et godt billede af, hvor Danmark ligger internationalt.

Derudover følger OECD en gammel tradition for, at man opgør skatterne i procent af bruttonationalproduktet (BNP). Problemet er, at et lands BNP ikke måler borgernes indkomst, men værdien af alt det, der bliver produceret i landet. Med globaliseringen kommer en større og større del af danskernes indkomst imidlertid fra udlandet, og ikke kun fra produktion i Danmark. Fx får vi en stigende del af vores indkomst fra udenlandske aktier. Det skal man tage med, når man opgør skattetrykket, og derfor giver det ikke længere et godt billede at opgøre skatterne i procent af BNP. I stedet skal man bruge bruttonationalindkomsten (BNI), som måler borgernes samlede indkomst.

Når man opgør landenes skattetryk uden skatten på overførselsindkomster og i procent af BNI, ligger Danmark nr. 6 i Vesteuropa. Vi ligger efter lande som Østrig og Italien og på niveau med Sverige og Finland.

En ekstra detalje er, at både BNI og BNP er opgjort i priser efter moms og afgifter. Hvis momsen er høj, trækker det BNI og BNP lidt op, hvilket isoleret set gør skattetrykket lidt mindre. Derfor har CEPOS slået på, at man bør opgøre skattetrykket i procent af BNI ekskl. moms og afgifter. Hvis man gør det, ryger Danmark ned på en 7. plads blandt de 18 vesteuropæiske lande. Vi bliver overhalet af Sverige, hvor afgifterne fylder mere end herhjemme. Baseret på de tal skulle Danmark hæve skatterne med 57 mia. kr., hvis vores skattetryk skulle svare til det svenske. De seneste tal er fra 2015, så regnestykket omfatter ikke engang den tidligere regerings skattelettelser.

Det høje danske skattetryk er kort sagt en myte. Skattetrykket er ikke en entydig størrelse, men når man ser på de mest sammenlignelige tal for skattetryk, ligger vi ikke i toppen i Vesteuropa. Vi har naturligvis højere skatter end mange lande uden for Vesteuropa, hvor borgerne selv må betale for hospitalsbesøg og børnenes uddannelse. Men borgerlige politikere maler et falsk billede, når de omtaler det danske skattetryk som ét af verdens allerhøjeste. For sammenligner man med de lande, vi normalt sammenligner os med – de øvrige vesteuropæiske lande – ligger Danmark ikke i top. Vi ligger omkring midten.

Kronik bragt i Børsen d. 12. august 2019.