Kontakt

Skat

15. februar 2021

To årtiers skattepolitik har øget uligheden

Skattepolitikken siden årtusindeskiftet har sænket indkomstskatterne mest i toppen og kostet 35-40 milliarder kroner i provenu, der kunne have været brugt på velfærd.

Analyse

Udarbejdet af

Jon Nielsen

Chefanalytiker

Hent analysen her

Den førte skattepolitik de seneste to årtier har sænket indkomstskatterne mest i toppen og skævvredet indkomstfordelingen til fordel for de rigeste.

Samtidig har de lavere skatter kostet 35-40 milliarder kroner i provenu, der kunne have været brugt på velfærd. Havde man gjort det, ville det have udvidet forbrugsmulighederne for de fattigste.

I stedet har de ti procent fattigste samlet set fået forringede forbrugsmuligheder svarende til cirka fire procent af indkomsten efter skat. Det står i kontrast til de ti procent rigeste, der har vundet over seks procent.

Omtalt af Mandag Morgen den 15. februar 2021

Kontakt

To årtiers skattepolitik har øget uligheden

Sune Caspersen

Jon Nielsen

»Der er helt reelle bekymringer om for eksempel personalemangel i velfærden i de kommende år, men økonomien er der styr på«

Milliardærarvinger får større bid af kagen: Gavner ikke arbejdsudbuddet

»Den mest velhavende procent af danskerne ejer mere end en fjerdedel af den samlede formue i Danmark. Selvom vi normalt bryster os af at være et lige samfund, afslører analysen en enorm koncentration af formue.«

»98 ud af de 100 rigeste danskere kan helt undgå top-topskatten. Hvis aktieskatten ovenikøbet sænkes, vil det forværre dette skattehul.«

»Det er ikke god brug af pengene at sænke arveafgiften for familieejede virksomheder – og i værste fald er den direkte kontraproduktiv«

Trods top-topskatten: Lavere aktieskat forgylder den rigeste procent af danskerne

VVS'ere og elektrikere tjener nu mere end humaniorakandidater: Indkomstforskellen mellem faglærte og akademikere falder støt

»Det er en myte, at Danmarks skattetryk ligger i toppen sammenlignet med andre vestlige lande«

»Hvis alle de ikke-vestlige indvandrere, der er kommet i beskæftigelse siden 2014, mister deres arbejde, vil det få tilsvarende negative konsekvenser for deres egen økonomi, BNP og de offentlige finanser«

»Der er helt reelle bekymringer om for eksempel personalemangel i velfærden i de kommende år, men økonomien er der styr på«

Liberal Alliances spareplaner: Det svarer til titusindvis færre offentligt ansatte på fire år

Milliardærarvinger får større bid af kagen: Gavner ikke arbejdsudbuddet

»Skolelederen har et stort ansvar for den enkelte folkeskole, men det må være et politisk ansvar at rammerne er i orden. Den politiske opbakning til at styrke folkeskolen har et bekymrende højt fravær.«

80 pct. flere akademikere i kommunerne. 144 pct. flere akademikere i regionerne.

»Med Finansministeriets neutrale fremskrivning er økonomien overholdbar. Det betyder, at vi ikke efterlader en gæld til vores børnebørn, og at velfærdssamfundet kan bestå som i dag.«

85 milliarder kroner: Øget beskæftigelse blandt ikke-vestlige indvandrere har hævet BNP

Kontakt

To årtiers skattepolitik har øget uligheden

Relateret indhold

Seneste nye indhold