Økonomisk støtte batter mest i bunden

Hvis politikerne vælger at give danskerne penge i hænderne for at få gang i forbruget og dermed efterspørgslen, så er det ikke ligegyldigt, hvem pengene gives til. Der er nemlig stor forskel på danskernes tilbøjelighed til at bruge penge, hvis deres indtægt stiger.

Det viser en ny analyse, AE har foretaget på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik.

I analysen har vi undersøgt, hvem der er mest tilbøjelig til at omsætte en indkomstfremgang til forbrug og derved sætte gang i økonomien, hvis man målretter støtten til dem. Det kaldes også den marginale forbrugstilbøjelighed eller forbrugskvote.

Tilbøjeligheden til at øge sit forbrug, når indkomsten vokser, er størst i den nedre halvdel af indkomstfordelingen. Ser vi på den halvdel af befolkningen med lavest indkomst, vil de bruge mellem 75 og 80 kroner, hvis de får 100 kroner mere på lommen. Det fremgår af figuren herunder.

Kigger vi derimod på den rigeste tiendedel, bruger de kun 33 kroner, hvis de får 100 kroner mere på lommen. Størstedelen af den øgede indkomst bliver altså lagt til side til opsparing, så økonomisk støtte til denne gruppe vil være et meget ineffektivt redskab til at sætte gang i privatforbruget.

I en tid med stigende arbejdsløshed vil personer, der mister deres job og kommer på dagpenge, kunne opleve en markant reduktion af deres månedlige rådighedsbeløb. Det vil lede til, at de strammer bæltet ind og sænker forbruget tilsvarende.

For at modvirke det afledte fald i forbruget hos de afskedigede kunne man derfor hæve dagpengeloftet for at holde forbruget oppe til gavn for samfundsøkonomien.

Større forbrugstilbøjelighed hos yngre og kortuddannede
I analysen har vi ikke kun set på indkomstgrupper. Hvis vi for eksempel ser på forbrugstilbøjeligheden på tværs af alder, er det hos de unge, at forbrugskvoten er højest.

Forbruget øges med ca. 75 kroner for hver 100 kroner øget indkomst blandt de unge under 29 år, som således har den højeste marginale forbrugstilbøjelighed fordelt på aldersgruppe.

I takt med alderen aftrappes forbrugstilbøjeligheden. For gruppen mellem 65 og 84 år er der en tilbøjelighed til at bruge ca. 35 kroner for hver 100 kroner, indkomsten øges. For gruppen af ældre over 84 år stiger tilbøjeligheden dog igen, hvilket kan skyldes arveforskud og lignende.

På tværs af uddannelsesniveau er der også store forskelle. Dem med kortest uddannelse tegner sig eksempelvis for den største forbrugstilbøjelighed.

Ufaglærte med grundskolen som højst fuldførte uddannelse har en høj forbrugstilbøjelighed på ca. 71 kroner ved en indkomstfremgang på 100 kroner Blandt faglærte øges forbruget med 61 kroner, mens personer med en mellemlang videregående uddannelse forbruger 55 kroner, når indkomsten stiger med 100 kroner.

Akademikere med en lang videregående uddannelse er mindst tilbøjelige til at omsætte en indkomstfremgang til forbrug. De forbruger nemlig blot 45 kroner af en indkomstfremgang på 100 kroner.

Omtalt i Politiken 22. maj 2020