Nu spreder krisen sig til andre erhverv

Coronakrisen har udviklet sig fra at være en sundhedskrise, der påvirkede økonomien på grund af de tiltag, der blev lavet for at reducere smittetrykket, til at være en mere klassisk økonomisk krise, der i høj grad er drevet af, at verdensøkonomien er gået i stå. Det ses i høj grad ved, at ledigheden nu spredes ud over flere brancher.

Det viser en ny analyse, AE har foretaget på baggrund af data fra Beskæftigelsesministeriet.

Nu rammer ledigheden produktionsdanmark hårdere
Analysen viser, at coronakrisens første fire uger især påvirkede beskæftigelsen i servicebranchen, mens de efterfølgende uger viste en større spredning af brancher, der er ramt af ledighed. For eksempel rammes industrien og social- og sundhedsvæsnet nu hårdere end tidligere i coronakrisen.

I krisens første fase, som løber fra 9. marts til 6. april, var der knap 74.000 personer, der meldte sig ledige. 15,3 procent af disse personer kom fra et job inden for hotel og restauration.

I den efterfølgende måned – fra 7. april til 10. maj – var der 36.000 personer, der meldte sig ledige. Kun 8,4 procent af disse personer kom fra et job inden for hotel og restauration.

Det omvendte billede ser vi i eksempelvis i industrien. Mens 10 procent af de nyledige i krisens første fire uger kom fra et job i industrien, gjaldt det for 13,8 procent af de nyledige i de efterfølgende fire uger. Det ses i nedenstående figur.

Når for eksempel industrien oplever stigende ledighed, skyldes det blandt andet, at Danmark er en lille, åben økonomi, som er afhængig af samhandel med resten af verden.

Danske eksportvirksomheder rammes altså hårdt, når verden omkring os oplever økonomisk nedgang. De kan afsætte færre varer og tjenesteydelser og må derfor reducere deres produktion og dermed afskedige medarbejdere. 

Den svindende udenlandske efterspørgsel efter danske varer påvirker også den hjemlige efterspørgsel. Det kan skyldes, at flere danskere bliver ledige og dermed har færre penge til rådighed. Andre forbruger en lavere andel af deres indkomst, fordi de holder på pengene i en krisetid.

Brug for en saltvandsindsprøjtning
Når kriser og arbejdsløshed rammer, er det vigtigt, at politikerne sørger for at stimulere økonomien, så der kommer gang i beskæftigelsen igen.

Det kunne for eksempel ske ved at udbetale de indefrosne feriepenge til danskerne, så der kommer gang i privatforbruget, eller ved at gennemføre allerede planlagte investeringer, for eksempel via Landsbyggefonden, som regeringen allerede har varslet.

På den måde kan staten give en saltvandsindsprøjtning til samfundsøkonomien, der holder hånden under beskæftigelsen og hjælper til, at der skabes nye job.

Omtalt i Berlingske 15. maj 2020