Kontakt

Erhvervsuddannelser

Mønsterbrydere vælger erhvervsuddannelser

I dag har knap 6 ud af 10 unge med ufaglærte forældre en uddannelse som 25-årig. Halvdelen af de unge mønsterbrydere er blevet det gennem en erhvervsuddannelse.

Cirka 60 pct. af de 25-årige, der er vokset op med ufaglærte forældre, har selv fået en ungdomsuddannelse eller en erhvervskompetencegivende uddannelse. Blandt øvrige 25-årige er det tilsvarende over 80 pct., der har fået en uddannelse udover grundskolen.

Halvdelen af de 25-årige mønsterbrydere er blevet det gennem en erhvervsuddannelse. Mange mønsterbrydere har taget en uddannelse indenfor social- og sundhedshjælp, detailhandel og mekaniker.

Blandt de ufaglærte 25-årige har 8 ud af 10 påbegyndt en erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse. Med 7 ud af 10 er det især mange, der har påbegyndt en erhvervsuddannelse.

Omtalt af A4 d. 24. september 2019