Kontakt

Indhold
Beskæftigelse

Jylland og Fyn har klaret sig bedre gennem krisen end København

Efter de store jobtab i foråret har der siden maj 2020 været jobfremgang i alle landsdele. Ser man bort fra offentlig administration, undervisning og sundhed, er tabet af arbejdspladser dog langt fra indhentet endnu. Det gælder særligt i København. Jylland og Fyn er kommet bedre gennem krisen end København.

  • Efter de store fald i beskæftigelsen i foråret 2020 har der været jobfremgang i alle landsdele. Tabet af arbejdspladser er dog ikke indhentet endnu.
  • Efter Bornholm er København den landsdel, der er hårdest ramt af krisen. I København er beskæftigelsen 2,9 procent lavere end før krisen. Ser man bort fra offentlig administration, undervisning og sundhed som samlet branche, er beskæftigelsen endda 4,6 procent lavere end før krisen, svarende til 15.200 færre beskæftigede.
  • De jyske landsdele og Fyn har klaret sig bedre gennem krisen end landsdelen København. Københavns omegn har dog klaret sig bedre gennem krisen, men samlet set har Storkøbenhavn (København og Københavns omegn) klaret sig dårligere gennem krisen end de jyske landsdele og Fyn.
  • Der er udsigt til nye jobtab som følge af pandemiens anden bølge og nedlukningerne. Nedturen bliver dog næppe så slem, som i foråret 2020.

Krisen kradser i hovedstaden

Lønmodtagerbeskæftigelsen var i frit fald i foråret 2020, da vi blev ramt af pandemien og samfundet lukkede ned. Siden maj 2020 er lønmodtagerbeskæftigelsen dog steget, men lønmodtagerbeskæftigelsen ligger forsat under sit før-krise niveau i langt de flest landsdele. Det fremgår af tabellen nedenfor, som viser ændringen i lønmodtagerbeskæftigelsen på landsdele opgjort i antal og procent siden 4. kvartal 2019. Seneste observation gennem hele analysen er 3. kvartal 2020. I analysen har vi anvendt Danmarks Statistiks inddeling i landsdele. Beskæftigelsestallene er opgjort efter arbejdssted.

Som det fremgår af tabellen, er Bornholm mest påvirket af krisen. Her er lønmodtagerbeskæftigelsen faldet med 3 procent. Herefter følger København, hvor lønmodtagerbeskæftigelsen fortsat er 13.800 personer lavere end før krisen, svarende til et fald på 2,9 procent siden 4. kvartal 2019.

Alle de jyske landsdele og Fyn har klaret sig bedre gennem krisen end København.

Det procentvise fald i lønmodtagerbeskæftigelsen fra 4. kvartal 2019 til 2. kvartal 2020 har på Fyn og i de jyske landsdele været mindre end i København. Samtidig har den procentvise jobfremgang i 3. kvartal også været kraftigere på Fyn og i de jyske landsdele end i København. Faktisk har København haft den svageste jobfremgang i 3. kvartal af alle landsdele.

Det er bemærkelsesværdigt, at genopretningen i København har været betydeligt svagere end i f.eks. de jyske landsdele. Efter finanskrisen kom lønmodtagerbeskæftigelsen sig betydeligt hurtigere i København end i de jyske landsdele og på Fyn. Det fremgår af figuren herunder. Dertil kommer, at lønmodtagerbeskæftigelsen i Nord-, Vest- og Sydjylland samt på Fyn aldrig kom sig 100 procent ovenpå finanskrisen. Det gjorde den til gengæld i København, hvor lønmodtagerbeskæftigelsen inden coronakrisen var godt 12 procent højere end før finanskrisen. 

Lønmodtagerbeskæftigelsen i Københavns omegn var ifølge tabellen i tredje kvartal 2020 stort set på niveau med beskæftigelsen før krisen i fjerde kvartal 2019, men samlet har Storkøbenhavn (København og Københavns omegn) haft et fald på 1,7 procent, hvilket er et større fald end i de jyske landsdele og på Fyn.

Den landsdel der har klaret sig bedst gennem krisen, er Østsjælland, hvor lønmodtagerbeskæftigelsen er 0,4 procent højere end før krisen.

At beskæftigelsen i Østsjælland er højere end før krisen skyldes dog udelukkende, at beskæftigelsen inden for offentlig administration, undervisning og sundhed er vokset under krisen. Ser man bort fra branchen offentlig administration, undervisning og sundhed, er lønmodtagerbeskæftigelsen i landsdelen Østsjælland fortsat 0,6 procent lavere end før krisen. Det fremgår af tabellen herunder, hvor vi har set bort fra branchen offentlig administration, undervisning og sundhed.

Den voksende beskæftigelse inden for offentlig administration, undervisning og sundhed gør sig gældende i langt de fleste landsdele. Ser man bort fra offentlig administration, undervisning og sundhed, er lønmodtagerbeskæftigelsen i landsdelene betydeligt lavere end før krisen, end den første tabel giver indtryk af.

I København er lønmodtagerbeskæftigelsen således 4,6 procent lavere end før krisen, når vi ser bort fra offentlig administration, undervisning og sundhed, svarende til 15.200 færre beskæftigede.

Igen har alle de jyske landsdele og Fyn klaret sig bedre end landsdelen, København og selv, når vi ser på København og Københavns omegn som en samlet landsdel, har alle de jyske landsdele og Fyn klaret sig bedre. I København og Københavns omegn er lønmodtagerbeskæftigelsen tilsammen således 2,7 procent lavere end før krisen, hvilket er et større fald end på Fyn og i de jyske landsdele.

I de følgende afsnit ser vi på hvilke brancher der har drevet udviklingen i de enkelte landsdele.

Hovedkonklusionen er, at handel og transport er hårdt ramt af krisen i alle landsdele. Det er bl.a. i denne branche, at vi finder underbranchen hoteller og restauranter, som har været hårdt ramt af krisen.

Derudover har offentlig administration, undervisning og sundhed holdt hånden under beskæftigelsen i langt de fleste landsdele under krisen.

I flere landsdele har byggeriet også bidraget positivt til beskæftigelsen – ikke mindst i Østsjælland.


København

København er næst efter Bornholm den landsdel, hvor lønmodtagerbeskæftigelsen er længst fra sit før-krise-niveau. Samlet er lønmodtagerbeskæftigelsen i København 2,9 procent lavere end før krisen, svarende til 13.800 færre fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere. Ser man bort fra offentlig administration, undervisning og sundhed, er lønmodtagerbeskæftigelsen 15.200 fuldtidsbeskæftigede personer lavere end før krisen - et fald på 4,6 procent siden 4.kvartal 2019.

Som det fremgår af tabellen herunder, er det især indenfor handel og transport, at lønmodtagerbeskæftigelsen er faldet. Samlet er lønmodtagerbeskæftigelsen her faldet med 9,6 procent, svarende til et fald på næsten 11.000 personer. Det er indenfor handel og transport, at vi finder underbranchen hoteller og restauranter, som har været hårdt ramt af krisen.

Erhvervsservice er med en nedgang på 6,5 procent, svarende til næsten 5.000 færre beskæftigede også hårdt ramt. Indenfor erhvervsservice finder vi bl.a. rejsebureauer.

Kultur og fritid har også oplevet en mærkbar tilbagegang på 2,7 procent svarende til knapt 900 færre beskæftigede.

Til gengæld har der været fremgang indenfor finansiering og forsikring samt indenfor industrien (inkl. råstofudvinding og forsyningsvirksomhed).


Københavns omegn

Københavns omegn er en af de landsdele, der har klaret sig bedst genne krisen. I Københavns omegn var lønmodtagerbeskæftigelsen i 3. kvartal 2020 stort set på niveau med før krisen. Det fremgår af tabellen herunder. Ser vi bort fra branchen offentlig administration, undervisning og sundhed, har der dog været et fald i lønmodtagerbeskæftigelsen på 0,2 procent, svarende til godt 400 personer.

 Samlet har København og Københavns omegn dog klaret sig dårligere end de jyske landsdele samt Fyn.

Målt i antal ses det største fald i lønmodtagerbeskæftigelsen indenfor handel og transport, hvor lønmodtagerbeskæftigelsen er faldet med godt 1.450 personer, svarende til et fald på 1,6 procent.

Erhvervsservice, som var hårdt ramt i landsdelen i København, har derimod ikke oplevet så kraftigt et fald i Københavns omegn.

Samtidig har der været fremgang i beskæftigelsen for industrien (inkl. råstofudvinding og forsyningsvirksomhed) samt i byggeriet.


Nordsjælland

I Nordsjælland var lønmodtagerbeskæftigelsen i 3. kvartal 2020 0,5 procent lavere end før krisen, svarende til 855 færre beskæftigede lønmodtagere. Det fremgår af tabellen nedenfor.

Korrigeret for branchen offentlig administration, undervisning og sundhed er lønmodtagerbeskæftigelsen dog 1,4 procent lavere end før krisen, svarende til godt 1.600 færre beskæftigede lønmodtagere.

I antal er det handel og transport, som har haft det største fald i lønmodtagerbeskæftigelsen. I modsætning til København og Københavns omegn, har der været et fald i industriens beskæftigelse i Nordsjælland på knapt 300 personer.

De største procentvise fald ses indenfor information og kommunikation samt indenfor kultur og fritid. I disse brancher er lønmodtagerbeskæftigelsen faldet med hhv. 4,1 procent og 3,7 procent. Tilsammen udgør de to brancher dog kun ca. 6½ procent af den samlede lønmodtagerbeskæftigelse i Nordsjælland.


Bornholm

På Bornholm var lønmodtagerbeskæftigelsen i tredje kvartal 2020 ca. 3 procent lavere end før krisen. Det svarer til 476 færre beskæftigede lønmodtagere sammenlignet med før krisen.

Korrigeret for offentlig administration, undervisning og sundhed, er lønmodtagerbeskæftigelsen i løbet af krisen endda faldet med 5,5 procent.

Bornholm er den landsdel, som er mest påvirket af krisen. Det er især industrien inkl. råstofudvinding og forsyningsvirksomhed, som har drevet faldet i lønmodtagerbeskæftigelsen på Bornholm.

Handel og transport, som beskæftiger mere end ¼ af lønmodtagerne på Bornholm, har haft en fald på 2,6 procent, svarende til godt 100 færre beskæftigede siden krisens udbrud.


Østsjælland

I Østsjælland var lønmodtagerbeskæftigelsen i tredje kvartal 2020 faktisk lidt højere end før krisen. Det skyldes dog primært, at beskæftigelsen indenfor offentlig administration, undervisning og sundhed er vokset med mere end 700 personer. Korrigeret for offentlig administration, undervisning og sundhed, har der således været en tilbagegang på 0,6 procent, svarende til 365 færre beskæftigede lønmodtagere sammenlignet med før krisen.

Blandt andet har handel og transport haft et fald i lønmodtagerbeskæftigelsen på 640 personer, svarende til et fald på 2,2 procent.

Bemærk dog at byggeriet har haft en fremgang på 4,9 procent under krisen. Det er den kraftigste fremgang i byggebeskæftigelsen i alle landsdele. Det har været med til at holde hånden under beskæftigelsen i Østsjælland. 


Vest- og Sydsjælland

Vest- og Sydsjælland var én af de landsdele, som efter finanskrisen havde sværest ved at komme ovenpå igen. Denne gang er lønmodtagerbeskæftigelsen i Vest- og Sydsjælland dog ikke så underdrejet, som i landet som helhed.

Samlet var lønmodtagerbeskæftigelsen i Vest- og Sydsjælland således 0,7 procent lavere end før krisen, svarende til godt 1.500 færre beskæftigede lønmodtagere. Ligesom i de fleste andre landsdele har beskæftigelsen indenfor offentlig administration, undervisning og sundhed været med til at holde hånden under lønmodtagerbeskæftigelsen, men selvom man korrigerer for offentlig administration, undervisning og sundhed, er Vest- og Sydsjælland sluppet billigere end landet som helhed.

Krisen har dog bestemt kunnet mærkes – bl.a. indenfor handel og transport samt indenfor erhvervsservice, hvor lønmodtagerbeskæftigelsen er faldet med hhv. 2,6 procent og 2,7 procent. Byggeriet har dog med en fremgang på 2,8 procent været med til at holde hånden under lønmodtagerbeskæftigelsen i Vest- og Sydsjælland. 


Fyn

Lønmodtagerbeskæftigelsen er siden krisens udbrud faldet med 1,2 procent, svarende til knapt 2.550 færre beskæftigede lønmodtagere. På Fyn er lønmodtagerbeskæftigelsen indenfor offentlig administration, undervisning og sundhed i modsætning til i mange andre landsdele faldet lidt. Det fremgår af tabellen nedenfor.

Handel og transport, erhvervsservice samt kultur og fritid er tydeligt mærket af krisen, men også industrien (inkl. råstofudvinding og forsyningsvirksomhed) har oplevet faldende beskæftigelse.

Byggeriet og ejendomshandel og udlejning har dog holdt hånden under lønmodtagerbeskæftigelsen på Fyn.

Selvom Fyn ikke er gået fri af krisen, har Fyn dog klaret sig bedre end for eksempel København.


Sydjylland

Sydjylland er relativt hårdt ramt af krisen, og er den landsdel i Jylland, som har haft det største fald i lønmodtagerbeskæftigelsen. Sydjylland har dog klaret sig bedre end København.

Samlet er lønmodtagerbeskæftigelsen faldet med 1,4 procent, svarende til næsten 5.000 færre beskæftigede lønmodtagere sammenlignet med før krisen. Ser vi bort fra offentlig administration, undervisning og sundhed, er lønmodtagerbeskæftigelsen endda faldet med 2,1 procent svarende til knapt 5.240 personer.

Målt i antal har der været store fald indenfor handel og transport, erhvervsservice, industrien samt indenfor kultur og fritid.

Samtidig har byggeriet ikke holdt hånden under lønmodtagerbeskæftigelsen, som i andre landsdele. Byggebeskæftigelsen er faktisk faldet lidt under krisen.


Østjylland

Østjylland er den landsdel i Jylland, som er mindst mærket af krisen. Fra fjerde kvartal 2019 til og med tredje kvartal 2020 er lønmodtagerbeskæftigelsen faldet med 0,6 procent svarende til 2.600 færre beskæftigede lønmodtagere.

Uden offentlig administration, undervisning og sundhed, har faldet dog været større, nemlig 1,1 procent, hvilket dog er et betydeligt mindre fald, end i resten af Jylland og i landet som helhed.

Faldet i lønmodtagerbeskæftigelsen er især drevet af fald indenfor handel og transport, erhvervsservice og industrien.

Bygge og anlæg har til gengæld holdt hånden under beskæftigelsen.


Vestjylland

I Vestjylland er lønmodtagerbeskæftigelsen fra fjerde kvartal 2019 til tredje kvartal 2020 faldet med godt 2.000 personer, svarende til et fald på 1 procent.

Korrigeret for offentlig administration, undervisning og sundhed har der været et fald i lønmodtagerbeskæftigelsen på knapt 2.300 personer, svarende til 1,6 procent. For landet som helhed har der været et fald på 1,9 procent i lønmodtagerbeskæftigelsen, når vi ser bort fra offentlig administration, undervisning og sundhed.

Faldet i lønmodtagerbeskæftigelsen har især været drevet af fald indenfor handel og transport samt indenfor industrien.


Nordjylland

I Nordjylland er lønmodtagerbeskæftigelsen fra fjerde kvartal 2019 til tredje kvartal 2020 faldet med 1,1 procent, svarende til godt 3.000 færre beskæftigede.

Korrigeret for offentlig administration, undervisning og sundhed har der været et fald i lønmodtagerbeskæftigelsen på 2.800 personer, svarende til 1,6 procent. For landet som helhed har der været et fald på 1,9 procent i lønmodtagerbeskæftigelsen, når vi ser bort fra offentlig administration, undervisning og sundhed.

Nordjylland er den jyske landsdel, som i første fase af krisen oplevede det største fald i lønmodtagerbeskæftigelsen. Fra 4. kvartal 2019 til 2. kvartal 2020 faldt lønmodtagerbeskæftigelsen således med 2,8 procent (se første tabel). Til gengæld har Nordjylland haft et kraftigere rebound i lønmodtagerbeskæftigelsen end de andre jyske landsdele.

Målt i antal er det handel og transport samt industrien, som er længst fra før-krise niveau.


Udsigt til nye fald i beskæftigelsen

Beskæftigelsen er ikke kommet sig endnu, og desværre er der udsigt til nye jobtab den kommende tid. Den anden bølge af pandemien og de omfattende nedlukninger vil medføre nye jobtab.

Der er dog en god chance for, at tabet af job ikke bliver lige så voldsomt som i foråret sidste år.

Sidste år var der stor usikkerhed. Det var uprøvet land, hvor politikerne og arbejdsmarkedets parter først skulle blive enige om nogle hjælpepakker. Denne gang skal vi ikke begynde fra bunden. Hjælpepakkerne er på plads, og de virker. Det vil mindske faldet i beskæftigelsen.

Nedlukningen kan dog trække ud, og derfor er det vigtigt, at vi holder fokus på de grupper, som er i fare for at ende i langvarig ledighed, og som i sidste ende måske mister tilknytningen til arbejdsmarkedet. Det gælder ikke mindst de ufaglærte. Derfor er det helt afgørende, at vi udover at holde hånden under danske arbejdspladser også sætter ind med målrettet opkvalificering og efteruddannelse til ufaglærte eller ledige, hvis uddannelse er forældet.