Kontakt
Ikke én krone mere til velfærd med sundhedsreformen
Regeringen og Dansk Folkepartis sundhedsreform indeholder en såkaldt ’nærhedsfond’ på 8,5 mia. kr. Der er ikke tale om nye penge til den offentlige sektor. Pengene er en blanding af allerede afsatte midler, besparelser og omrokering af nogle midler.
Regeringen har indgået en aftale med Dansk Folkeparti om en sundhedsreform, der bl.a. erstatter de folkevalgte regionsråd med fem regionale forvaltninger.
Samlet set er der med udspillet udmøntet 8,5 mia. kr. i en ”nærhedsfond”, men det er vel at mærke midler, som smøres ud over syv år.
Ser vi på, hvor pengene kommer fra, så er der imidlertid ikke tale om nye penge til den offentlige service, men en blanding af allerede afsatte midler og omrokering af nogle midler. Her er regnestykket:
Nedenfor er de enkelte finansieringsposter udspecificeret:
- Afsatte midler på finansloven: Penge der kommer fra allerede vedtagende finanslove
- Frigjorte administrative ressourcer: Forventede besparelser (altså ikke realiserede penge)
- Videreført pulje til læge- og sundhedshuse: Eksisterende puljer til anlægsmidler
- Investeringsramme og Danske Regioners formue: Eksisterende anlægsmidler
- Budgetregulering på beskæftigelses- og integrationsområdet: Forventet besparelser.
Samlet betyder regeringens sundhedsreform altså ikke, at der afsættes flere penge til den offentlige service. Der bliver blot rykket rundt på nogle midler samtidig med, at man håber, at der kan findes nogle penge gennem besparelser.
Konsekvensen af den politik, regeringen og Dansk Folkeparti lægger op til, er velfærdsforringelser inden for sundhed. Hvis der ikke afsættes flere penge, så kommer der færre penge pr. bruger i sundhedsvæsenet år efter år.
