Kontakt

Beskæftigelse

Folk i yderområder strømmer mod de store byer

På tværs af landet er der en tendens til, at antallet af indbyggere falder i yderområderne, mens mange – og særligt personer i beskæftigelse – strømmer mod de store byer.

Vi bliver flere og flere i Danmark – bare over de seneste 10 år er indbyggertallet vokset med omkring 300.000 personer fra 5,5 til 5,8 millioner.

Befolkningsvæksten finder dog ikke sted i alle dele af landet. I knap en tredjedel af landets kommuner er udviklingen gået den modsatte retning, og der er dermed blevet færre indbyggere.

Mens befolkningen på størstedelen af Sjælland og i Midt- og Østjylland vokser kraftigt, oplever yderområderne fald i folketallet.

En vigtig del af forklaringen på denne udvikling er flyttemønstrene på tværs af Danmark.

For det første fraflytter de beskæftigede kommunerne i yderområderne. Det faldende befolkningstal i yderområderne kan blandt andet forklares af, at beskæftigede flytter derfra og søger mod kommunerne omkring de store byer, men også trekantsområdet og øvrige dele af Sjælland.

For det andet har vi de sidste 10 år set en øget tilstrømning af ikke-beskæftigede i den erhvervsaktive alder til Lolland-Falster, Syd- og Vestsjælland og mange af øerne.

Kort: Nettotilflytning af beskæftigede mellem kommuner over de seneste 10 år

Kort kunne ikke indlæses
Segmenter kunne ikke indlæses

Vi ser i disse år en stigende polarisering af landet, hvor der sker en tilstrømning – særligt af personer i beskæftigelse – mod de større byområder.

Det kræver en regional erhvervs- og uddannelsesindsats, hvis vi skal mindske vandringen fra yderområderne mod de større byer. De seneste år har man centraliseret uddannelsestilbuddene rundt omkring i landet; mange folkeskoler er lukket, og nogle steder giver den fysiske og digitale infrastruktur udfordringer for at fastholde og tiltrække virksomheder.

Omtalt af Information d. 2. november 2019