Kontakt

Økonomisk krise

Coronakrisen kan sænke beskæftigelsen i mange år

Store konjunkturomslag har i de sidste 50 år sat langvarige spor på arbejdsmarkedet. Beregninger viser vigtigheden af, at politikerne fører en aktivt understøttende finanspolitik, indtil væksten igen har fået godt fat.

De største konjunkturomslag i 1970’erne, 80’erne og 90’erne ændrede det grundniveau, som ledigheden svinger omkring – også kaldet den strukturelle ledighed. Det viser vi ved hjælp af en nyudviklet statistisk metode til at beregne den strukturelle ledighed.

For finanskrisen er det ikke entydigt, om den ændrede den strukturelle ledighed. Til gengæld havde finanskrisen vedvarende negative effekter på erhvervsdeltagelsen for de 30-54-årige og for de unge.

De historiske erfaringer viser, hvor vigtigt det er, at coronakrisen ikke trækker ud. Det er vigtigere, end at undgå en eventuel overophedning på den anden side af krisen.

Politikerne bør ikke stramme finanspolitikken, før vi er ude af krisen, og de bør understøtte eksporten.

Omtalt af Politiken den 17. januar 2021