Toneangivende organisationer som OECD og Europakommissionen har udgivet rapporter, der konkluderer, at de europæiske arbejdsmarkeder som følge af den teknologiske udvikling er blevet mere polariserede.
En høj grad af jobpolarisering betyder, at jobfremgangen sker i toppen og i bunden af lønhierarkiet på bekostning af job, der traditionelt har givet adgang til middelklassen. I Danmark ser vi dog en anden tendens.
Fra 2011 til 2018 er antallet af lønmodtagere i Danmark steget med 14 procent i jobs, der giver en løn i den øverste femtedel, og faldet med 5 procent i jobs i den lavest lønnede femtedel.
Lignende tendenser ser vi i Norge og Sverige, mens et helt andet billede tegner sig i for eksempel USA, hvor beskæftigede med job, der ligger i henholdsvis bunden og toppen af lønfordelingen, er vokset væsentligt mere end beskæftigelsen i job, der ligger i midten af lønfordelingen.
Også i Italien er der en lignende tendens til polarisering af arbejdsmarkedet - og i mindre grad i Tyskland, Frankrig og Spanien. Danmark, Sverige, Norge, Schweiz og Østrig viser tegn på opkvalificering.
Polarisering er især et problem, hvis der er stor lønspredning
Den relative lønfordeling i et land siger ikke i sig selv noget om, hvilke livsmuligheder et arbejde i den lave ende af lønfordelingen giver adgang til.
I et land med en flad lønstruktur, hvor det at arbejde i et lavtlønsjob i vid udstrækning giver samme mulighed for at leve et liv med næsten samme levestandard som den brede middelklasse, er en stigning i (relative) lavtlønsjobs ikke lige så problematisk, som i et land med meget stor forskel på lønnen i forskellige samfundsgrupper – hvor det at have et lavtlønsjob betyder, at ens levestandard bliver mærkbart lavere end i landets øvrige samfundslag.
Figuren viser henholdvis lønspredning mellem job, der typisk giver en lav og en middelhøj løn, og lønspredning mellem job, der giver en lav og en høj løn.
Der er stor forskel på lønspredningen mellem lavt-, middel- og højtlønnede jobs. I Danmark, Sverige og Norge er lønforskellen markant lavere end i for eksempel USA og Storbritannien.
Institutioner kan sikre, at den teknologiske udvikling kommer alle til gode
Analysen viser, at der er stor forskel på, hvordan beskæftigelsen har udviklet sig i forskellige vestlige lande. Den teknologiske udvikling har derfor ikke en entydig påvirkning af de vestlige arbejdsmarkeder.
At Danmark, Norge og Sverige skiller sig ud, kan blandt andet skyldes, at det er lande, der har en høj organiseringsgrad og overenskomstdækning.
Det er med til at sikre ordentlige løn- og arbejdsforhold i lavtlønnede arbejdsfunktioner og kan medføre at nogle job, der giver en meget lav løn, har svært ved at blive etableret.
Omtalt af Politiken den 20. november 2020
