Kontakt

Overførselsmodtagere

7 ud af 10, der rammes af kontanthjælpsloftet, har børn

Regeringens kontanthjælpsloft er især rettet mod enlige, mod personer med børn og mod etniske danskere. 7 ud af 10 af de ramte er enlige, og ligeledes 7 ud af 10 har børn. At loftet i høj grad er rettet mod børn er meget problematisk. Fattigdom mindsker børns uddannelseschancer og har negative konsekvenser for deres sociale liv.

Når regeringens kontanthjælpsloft træder i kraft til efteråret, er det især børnene, der står for skud. Knap 70 procent af alle de, der berøres af loftet, er nemlig forsørgere. Kun omkring en tredjedel af de voksne har ikke børn.

I alt rammes mere end 30.000 personer (målt i fuldtidspersoner) af det nye kontanthjælpsloft.

Mere end to-tredjedele af de ramte er enlige, mens den resterende tredjedel fordeler sig næsten ligeligt mellem samlevende og gifte par. Ser man på herkomst, uanset civilstand og forsørgerstatus, så er 68 procent af de, der rammes af loftet etniske danskere. De resterende 32 pct. er enten indvandrere eller efterkommere.

AE har i tidligere analyser vist, at fattigdom i opvæksten har store konsekvenser for børns uddannelseschancer. Chancen for at bestå niende klasses afgangsprøve falder eksempelvis kraftigt, hvis et barn har oplevet blot ét års fattigdom i løbet af barndommen. Og jo flere års fattigdom et barn oplever i opvæksten, des større risiko er der for, at barnet ikke består afgangsprøven.

Det nye kontanthjælpsloft vil bestemt ikke gøre hverdagen nemmere for de mange kontanthjælpsfamilier, som rammes. Beskæftigelsesministeriet forventer samtidig, at kontanthjælpsloftet (ex. 225-timersreglen) kun vil få 500 personer i beskæftigelse. Sammenholdt med de mere end 30.000 personer, som får sværere ved at få hverdagen til at hænge sammen, synes de 500 personer at være en meget lille gevinst.

Omtalt af Ekstra Bladet d. 15. juni 2016.