Kontakt
55 pct. af arbejderne har været på sygedagpenge i seniorårene
Personer i arbejderklassen og middelklassen er langt mere syge end eliten i 50'erne. Mere end halvdelen af arbejderklassen har oplevet at være på sygedagpenge i alderen 50 til 59 år.
På grund af levetiden i befolkningen stiger folkepensionsalderen år for år. Således rundede folkepensionsalderen 66 år den 1. januar 2020, og den forventes at stige yderligere i årene fremover.
Det er en udvikling, der kan vise sig nemmere at leve med for de økonomisk velstillede frem for arbejder- og middelklassen, der allerede i deres 50'ere er hårdt ramt af sygdom.
Således har 55 pct. af arbejderklassen været på sygedagpenge i alderen 50 til 59 år, mens næsten halvdelen af middelklassen har været på sygedagpenge.
Samtidig viser tallene, at den højere middelklasse og overklassen i langt mindre grad har været på sygedagpenge.
Arbejderklassen udgøres bl.a. af ufaglærte og personer med en erhvervsuddannelse eller gymnasiel uddannelse. Det er for eksempel tømrere, lastbilchauffører, mekanikere og slagterimedarbejdere. De tjener i gennemsnit ca. 390.000 kr. årligt.
Middelklassen udgøres primært af personer med en kort eller mellemlang videregående uddannelse med en indkomst under det dobbelte af medianindkomsten. Det er f.eks. folkeskolelærere, sygeplejersker og pædagoger. Denne gruppe tjener i gennemsnit ca. 410.000 kr. årligt.
Den højere middelklasse udgøres primært af akademikere, f.eks. ingeniører, læger, embedsmænd og gymnasielærere. Denne gruppe tjener i gennesnit ca. 600.000 kr. årligt.
Overklassen udgøres af f.eks. bankdirektører, finansanalytikere og kommunaldirektører. Denne gruppe tjener i gennemsnit 2,1 mio. kr. årligt.
Arbejderklassen og middelklassen bliver oftere nedslidt og dør tidligere
Sammenlignet med den højere middelklasse og overklassen bliver arbejderklassen og middelklassen oftere nedslidte. Således oplever personer fra disse klasser i højere grad at blive førtidspensioneret i deres seniorår i aldren 50 til 59 år.
