De nye tal for Nationalregnskabet viser, at de offentlige investeringer i 2009 er steget under ¼ af det planlagte - det udeblevne offentlige investeringer har kostet 3700 arbejdspladser, hvilket stort set svarer til den beskæftigelseseffekt, regeringen venter af skattereformen.

Tror man, at nedskæringer i de offentlige investeringer i 2011 kun koster offentlige arbejdspladser, så tager man fejl - regeringen lægger i sin Økonomiske Redegørelse fra december 2009 op til, at de offentlige anlægsinvesteringer falder i 2011 med 7 mia. kr. svarende til 15 procent, hvilket vil give et tab på 7.000 private job.

Velfærdsaftalen fra 2006, der løfter efterløns- og folkepensionsalderen, er mere drastisk end en decideret efterlønsafskaffelse - afskaffer man efterlønsalderen med de nuværende regler, kan en nyfødt i dag tidligst gå på pension som 73-årig. Danmark vil dermed have Europas absolut mest restriktive tilbagetrækningsordning.

Danmark venter en henstilling fra EU om at nedbringe underskuddet frem mod 2013, og regeringen har på den baggrund bebudet smalkost i dansk økonomi fra 2011-2013 - nedskæringer i 2011 er imidlertid gift for økonomien og risikerer at tage pusten helt ud af det i forvejen forkølede opsving.

Der er en klar sammenhæng mellem familiers baggrund og andelen af børn, der står uden for dagpleje og institutionerne - børn af indvandrere og efterkommere, ufaglærte og personer med lav indkomst står mere end dobbelt så ofte uden dagtilbud som andre børn.

Regeringen har lagt op til at kommunerne skal på en hestekur, som blandt andet omfatter nul-realvækst i 2011 og måske også i 2012 - nulvækst kan lyde harmløst, men er reelt lig med nedskæring.

Den stærkt stigende arbejdsløshed og det voldsomme fald i beskæftigelsen i 2009 kostede isoleret set de offentlige kasser cirka 20 milliarder kroner - i takt med at nedturen på arbejdsmarkedet fortsætter, kan denne regning let blive fordoblet i de kommende år.

Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at de planlagte offentlige investeringer rent faktisk er faldet i de tre første kvartaler i 2009 - en ting er, hvad regeringen planlægger af investeringsvækst, men lakmusprøven er, om pengene kommer i spil til gavn for vækst og beskæftigelse i dansk økonomi.

Folkeskoleinvesteringerne er i følge de kommunale regnskaber faldet med 1,4 milliarder kroner fra 2001 til 2008 - I samme periode er antallet af elever imidlertid steget med omkring 26000 personer.

Offentlige investeringer for 10 milliarder kroner i energirenovering af nedslidte og utætte offentlige bygninger samt grøn transport kan skabe titusinde klimajobs i 2010 - det er fem gange så mange arbejdspladser som skattelettelser for samme beløb.