I 2010 bliver der givet over 50 milliarder kroner i skattelettelser, som følge af de skattepakker regeringen har gennemført i perioden fra 2001-2010 - analysen viser, at de rigeste ti procent i gennemsnit får 46000 kroner i skattelettelse, og den allerrigeste procent af befolkningen får 86000 kroner i skattelettelse, mens de de ti procent med de laveste indkomster kun får en årlig skattelettelse på godt 4000 kroner.

Den nye aftale om børnechecken, som regeringen og Dansk Folkeparti har indgået, vender stadig den tunge ende nedad, og det er fortsat de laveste indkomstgrupper, der har de største tab af ændringerne i børnechecken - det relative tab for de 10 procent fattigste er mere end 30 gange større end for de 10 procent rigeste, når aftalen er fuldt indfaset.

Et loft over børnechecken på 30000 kr rammer i særlig grad de laveste indkomstgrupper og bidrager dermed til at øge indkomstuligheden - forslaget rammer især indvandrere og efterkommere, der i gennemsnit oplever ca 6 gange større reduktion i rådighedsbeløbet end etniske danskere.

VKO’s spareplan medfører en række målrettede besparelser, som direkte rammer danskernes privatøkonomi - beregninger, som AE har foretaget på baggrund af forskellige familietyper, viser, at især småbørnsfamilier og ledige rammes hårdt af regeringen og Dansk Folkepartis aftale.

Ændringerne på skatteområdet i VKO’s spareplan samt loftet over børnechecken giver spareplanen en skæv social profil, der rammer dem i bunden hårdest - tabet for de ti procent fattigste er 4 gange så stort som tabet for de ti procent rigeste - samtidig medfører spareplanen, at over 15000 flere danskere skubbes ud i fattigdom.

I aftalen mellem Dansk Folkeparti og regeringen om at forbedre de offentlige finanser med 24 mia kr frem mod 2013, er et af elementerne, at der lægges et loft over børnechecken - loftet over børnefamilieydelsen rammer i særlig grad de laveste indkomstgrupper og indebærer samtidige, at mange skubbes ud i fattigdom.

Regeringens ”genopretningspakke" giver i 2013 et tab for de ti pct fattigste på 3,3 pct, mens de ti procent rigeste får et tab på 0,1 procent - det relative tab for de fattigste er således 25 gange større end tabet for de rigeste - dermed lægges der op til, at regningen for krisen og de massive skattelettelser, som regeringen har givet, nu skal betales af dem, der har mindst.

Et samlet kommunalt velfærdsindeks afslører, at de store forskelle på yderkantsområderne og vækstcentrerne i Danmark ikke blot er et spørgsmål om indkomstforskelle - ligeledes når der måles på uddannelsesniveau, beskæftigelsesomfang, demografi og sundhedstilstand klarer yderkantsdanmark sig markant dårligere end resten af Danmark.

Den stigende fattigdom i Danmark forekommer ikke kun i yderkantsområderne - storbyerne København, Århus og Odense er alle opdelte byer, hvor de fattige i stigende grad koncentreres i bestemte områder, at der reelt er tale om ’ghettolignende’ tilstande. Udviklingen truer den sociale sammenhængskraft og risikerer at skabe parallelsamfund.

Fattigdommens danmarkskort viser, at der er markante forskelle i andelen af fattige og fattige børn på tværs af kommunegrænserne. Mens nogle kommuner er hårdt ramt af den voksende fattigdom, har andre kommuner meget få fattige borgere. Den voksende fattigdom i Danmark rammer specielt i hovedstaden og landets udkantsområder.