Den nye aftale om børnechecken, som regeringen og Dansk Folkeparti har indgået, vender stadig den tunge ende nedad, og det er fortsat de laveste indkomstgrupper, der har de største tab af ændringerne i børnechecken - det relative tab for de 10 procent fattigste er mere end 30 gange større end for de 10 procent rigeste, når aftalen er fuldt indfaset.

Ændringerne på skatteområdet i VKO’s spareplan samt loftet over børnechecken giver spareplanen en skæv social profil, der rammer dem i bunden hårdest - tabet for de ti procent fattigste er 4 gange så stort som tabet for de ti procent rigeste - samtidig medfører spareplanen, at over 15000 flere danskere skubbes ud i fattigdom.

I aftalen mellem Dansk Folkeparti og regeringen om at forbedre de offentlige finanser med 24 mia kr frem mod 2013, er et af elementerne, at der lægges et loft over børnechecken - loftet over børnefamilieydelsen rammer i særlig grad de laveste indkomstgrupper og indebærer samtidige, at mange skubbes ud i fattigdom.

Regeringens ”genopretningspakke" giver i 2013 et tab for de ti pct fattigste på 3,3 pct, mens de ti procent rigeste får et tab på 0,1 procent - det relative tab for de fattigste er således 25 gange større end tabet for de rigeste - dermed lægges der op til, at regningen for krisen og de massive skattelettelser, som regeringen har givet, nu skal betales af dem, der har mindst.

Et samlet kommunalt velfærdsindeks afslører, at de store forskelle på yderkantsområderne og vækstcentrerne i Danmark ikke blot er et spørgsmål om indkomstforskelle - ligeledes når der måles på uddannelsesniveau, beskæftigelsesomfang, demografi og sundhedstilstand klarer yderkantsdanmark sig markant dårligere end resten af Danmark.

Den stigende fattigdom i Danmark forekommer ikke kun i yderkantsområderne - storbyerne København, Århus og Odense er alle opdelte byer, hvor de fattige i stigende grad koncentreres i bestemte områder, at der reelt er tale om ’ghettolignende’ tilstande. Udviklingen truer den sociale sammenhængskraft og risikerer at skabe parallelsamfund.

Fattigdommens danmarkskort viser, at der er markante forskelle i andelen af fattige og fattige børn på tværs af kommunegrænserne. Mens nogle kommuner er hårdt ramt af den voksende fattigdom, har andre kommuner meget få fattige borgere. Den voksende fattigdom i Danmark rammer specielt i hovedstaden og landets udkantsområder.

Med 300-timers reglen, som nu er skærpet til en 450-timers regel, har man klippet et gevaldigt hul i det sociale sikkerhedsnet - omkring en femtedel af de ramte i 2007 levede i forvejen et liv i fattigdom. Dermed fratages en marginaliseret gruppe med meget få økonomiske midler deres forsørgelsesgrundlag.

Antallet af fattige børn fortsætter med at stige voldsomt, og der er nu 65000 børn, der lever i fattigdom i Danmark - børnefattigdommen er meget skævt fordelt på tværs af landet, og især yderkantskommuner og hovedstaden er hårdt ramt. Siden 2001 er antallet af fattige børn steget med 30000, hvilket svarer til en stigning på hele 80 procent.

Indvandrere og efterkommere er stærkt overrepræsenteret i gruppen af langvarigt fattige - samtidig er længerevarende fattigdom i stigende grad et problem blandt indvandrere og efterkommere.