Danmark kommer frem mod 2019 til at mangle uddannet arbejdskraft, mens der samtidig vil være langt flere ufaglærte, end der er job til - manglen på 45000 erhvervsuddannede og 65000 højtuddannede betyder, at samfundet går glip af 29 milliarder kroner i 2019 svarende til 2 procent af BNP.

Økonomiske kriser rammer ufaglærte hårdt - ikke nok med at rigtig mange mister deres arbejde, samtidig har de ufaglærte svært ved at finde job igen i årene efter en krise - faktisk kan en fyreseddel under krisen betyde flere års ledighed for ufaglærte.

Ledigheden blandt nyuddannede er særlig følsom over for ændringer i konjunkturerne - typisk er ledigheden for nyuddannede dobbelt så høj som den generelle arbejdsløshed, når der er krise på arbejdsmarkedet - især nyuddannede med teknisk baggrund såsom tømrere, elektrikere, datamatikere, ingeniører og økonomer rammes hårdt, når krisen kradser.

Nyuddannede, der færdiggør deres uddannelse i perioder med krise på arbejdsmarkedet, har højere ledighed flere år efter de har afsluttet deres uddannelse, hvilket koster på lønnen flere år frem. Nyuddannede, der er ledige året efter endt uddannelse, har således i gennemsnit et lønefterslæb på op til 14 procent fem år efter de afsluttede deres uddannelse.

Den økonomiske krise har været hård ved det danske arbejdsmarked, og over de næste ti år falder behovet for ufaglært arbejdskraft med op til 190.000 personer, mens efterspørgslen efter uddannet arbejdskraft stiger. Hvis ikke arbejdsstyrkens uddannelsesniveau øges markant og hurtigt, risikerer vi at få lagt en alvorlig bremse på den økonomiske vækst og velstandsudvikling i Danmark.

Næsten hver tredje 26-årige på Fyn har ikke fået nogen uddannelse, hvilket svarer til, at mere end 1000 unge fynboer hvert år forlader folkeskolen uden at komme videre i uddannelsessystemet - omregnet til økonomisk tab svarer det store antal unge uden uddannelse til, at Fyn går glip af mere end 400 millioner kroner om året eller i alt 17 milliarder kroner over de unges liv.

Arbejdsløsheden fortsætter med at stige, og intet tyder endnu på, at nedturen på arbejdsmarkedet slutter foreløbig - tallene viser, at det især er mændene, der er hårdt ramt af den stigende arbejdsløshed, hvilket er unikt i historisk sammenhæng, og kan varsle nye tider på det danske arbejdsmarked.

Det er i særlig grad drengene, der sakker bagud, når det handler om at få en uddannelse ud over folkeskolens afgangsprøve. Knap hver fjerde dreng har ikke fået en ungdomsuddannelse 25 år efter folkeskolen.

Der bliver massiv mangel på faglærte og personer med en videregående uddannelse på fremtidens arbejdsmarked, mens der bliver et stort overskud af især ufaglærte - mangel på uddannet arbejdskraft vil få alvorlige konsekvenser for udviklingen i dansk økonomi. Det gælder ikke kun i forhold til lavere vækst og velstand, men også i forhold til den økonomiske ulighed i samfundet.

Befolkningens sundhedstilstand har stor betydning for samfundsøkonomien, blandt andet fordi sundhedstilstanden påvirker beskæftigelsen. Set over et arbejdsliv mistes i gennemsnit 4,3 potentielle arbejdsår pr. person som følge af risikoen for henholdsvis førtidspensionering og tidlig død.