Danmark kommer frem mod 2019 til at mangle uddannet arbejdskraft, mens der samtidig vil være langt flere ufaglærte, end der er job til - manglen på 45000 erhvervsuddannede og 65000 højtuddannede betyder, at samfundet går glip af 29 milliarder kroner i 2019 svarende til 2 procent af BNP.

Økonomiske kriser rammer ufaglærte hårdt - ikke nok med at rigtig mange mister deres arbejde, samtidig har de ufaglærte svært ved at finde job igen i årene efter en krise - faktisk kan en fyreseddel under krisen betyde flere års ledighed for ufaglærte.

Ledigheden blandt nyuddannede er under krisetider dobbelt så høj som ledigheden for den del af arbejdsstyrken, der har de samme uddannelser - den høje ledighed for nyuddannede betyder økonomiske tab både for den enkelte, men også for samfundet, men selv hvis en nyuddannet går ledig i fem år efter endt uddannelse, vil det stadig kunne betale sig, at tage en uddannelse.

Den økonomiske krise har været hård ved det danske arbejdsmarked, og over de næste ti år falder behovet for ufaglært arbejdskraft med op til 190.000 personer, mens efterspørgslen efter uddannet arbejdskraft stiger. Hvis ikke arbejdsstyrkens uddannelsesniveau øges markant og hurtigt, risikerer vi at få lagt en alvorlig bremse på den økonomiske vækst og velstandsudvikling i Danmark.

De nyeste tal fra Undervisningsministeriet viser, at kampen om praktikpladserne for eleverne på landets erhvervsskoler er blevet hårdere - på landsplan står næsten 7000 unge nu uden en praktikplads - sammenlignet med situationen for to år siden er det blevet næsten tre gange sværere at få en praktikplads.

I januar måned manglede mere end 7000 elever på landets erhvervsskoler en praktikplads, hvilket er er en fordobling i antallet af manglende praktikpladser siden 2008 - især inden for byggefagene kan mange tusinde unge ikke gøre deres uddannelse færdig, fordi de står uden praktikplads. Samtlige indgange på erhvervsuddannelserne oplever imidlertid, at kampen om praktikpladserne er blevet mere barsk.

Arbejdsløsheden fortsætter med at stige, og intet tyder endnu på, at nedturen på arbejdsmarkedet slutter foreløbig - tallene viser, at det især er mændene, der er hårdt ramt af den stigende arbejdsløshed, hvilket er unikt i historisk sammenhæng, og kan varsle nye tider på det danske arbejdsmarked.

Uddannelsesniveauet for danske unge bliver ved med at falde, færre og færre får en ungdomsuddannelse, og den manglende indfrielse af 2015-målsætningerne koster dyrt i tabt produktivitet - I perioden 2009 til 2015 vil Danmark gå glip af 5,8 milliarder kroner om året, fordi 2015-målsætningen ikke er opfyldt.

Det er i særlig grad drengene, der sakker bagud, når det handler om at få en uddannelse ud over folkeskolens afgangsprøve. Knap hver fjerde dreng har ikke fået en ungdomsuddannelse 25 år efter folkeskolen.

Der bliver massiv mangel på faglærte og personer med en videregående uddannelse på fremtidens arbejdsmarked, mens der bliver et stort overskud af især ufaglærte - mangel på uddannet arbejdskraft vil få alvorlige konsekvenser for udviklingen i dansk økonomi. Det gælder ikke kun i forhold til lavere vækst og velstand, men også i forhold til den økonomiske ulighed i samfundet.