Arbejdsstyrken er faldet mere markant under denne krise end under tidligere kriser - faldet i arbejdsstyrken skyldes dels, at flere tager en uddannelse, og at en del af den udenlandske arbejdskraft er taget hjem - den store forklaring er dog, at mange ikke er registreret som arbejdsløse, fordi de hverken kan få dagpenge eller kontanthjælp.

I Danmark er der i dag 138220 personer, der modtager efterløn - analysen dokumenterer, at myten om, at mange efterlønsmodtagere er højtuddannede og bosat i Nordsjælland ikke holder stik, idet kun 2 procent af efterlønsmodtagerne er højtuddannede, mens de største andele af personer på efterløn findes i udkantsdanmark.

Der er stor forskel på helbredet og levetiden for efterlønnere sammenlignet med personer, der fortsætter i beskæftigelse efter 60-års alderen - analysen afkræfter dermed en udbredt myte om, at efterlønnere har stort set samme helbredstilstand som dem, der fortsætter i beskæftigelse.

Velfærdsaftalen fra 2006, der løfter efterløns- og folkepensionsalderen, er mere drastisk end en decideret efterlønsafskaffelse - afskaffer man efterlønsalderen med de nuværende regler, kan en nyfødt i dag tidligst gå på pension som 73-årig. Danmark vil dermed have Europas absolut mest restriktive tilbagetrækningsordning.

Langt færre har igennem de seneste år valgt at benytte efterlønsordningen - var udviklingsmønstret fra 2005 således fortsat frem til i dag, ville antallet af efterlønsmodtagere have været 15000 personer højere. Udviklingen bekræfter, at der er store gevinster at hente ved at gøre det attraktivt for de ældre at blive længere på arbejdsmarkedet.

Forslaget om et skattefrit år for de 64-årige giver næsten en mia. kr. i skattelettelse til de rigeste 64-årige, der i forvejen er i beskæftigelse.