Til trods for at regeringen indførte skattestoppet i 2001, er de såkaldte ’skjulte skatter’ steget kraftigt - uanset om der er tale om en enlig med børn eller en familie med børn – og uanset om de benytter offentlig transport eller ej – har de fået forøget deres udgifter til områder, der er offentligt prisreguleret.

I 2010 bliver der givet over 50 milliarder kroner i skattelettelser, som følge af de skattepakker regeringen har gennemført i perioden fra 2001-2010 - analysen viser, at de rigeste ti procent i gennemsnit får 46000 kroner i skattelettelse, og den allerrigeste procent af befolkningen får 86000 kroner i skattelettelse, mens de de ti procent med de laveste indkomster kun får en årlig skattelettelse på godt 4000 kroner.

Danmark kæmper i år med et underskud på de offentlige budgetter på 88 mia kr, svarende til 5,1 pct af BNP - sideløbende er der i 2010 delt over 50 mia kr ud i skattelettelser - hvis skattelettelserne ikke var givet, havde Danmark ikke fået en henstilling fra EU, da underskuddet i så fald ville være på den rigtige side af EU’s minimumskrav.

Det Økonomiske Råd tegner i deres forårsrapport et billede af dansk økonomi i svag fremgang - AE anerkender behovet for konsolidering af de offentlige finanser, men mener, at man bør vente til, der er kommet ordentligt gang i væksten, og vi har set en tydelig vending på arbejdsmarkedet.

Mens indbyggerne i Gentofte kommune får en gennemsnitlig gevinst på 12.600 kr. af skattelettelserne, så får indbyggerne på Langeland en gennemsnitlig gevinst på 2.600 kr., når erhvervsfinansieringen ikke er medregnet. Også når man måler gevinsten i forhold til indkomsten, går de største gevinster til Nordsjællandske kommuner.

Mænd får i gennemsnit knap 2.000 kr. mere i gevinst fra skattepakken end kvinder. Selv hvis man tager højde for den interne omfordeling inden for husstanden, får mænd 600 kr. mere i gevinst end kvinder gør af regeringens Forårspakke 2.0.

Den netop indgåede skatteaftale mellem VK og DF giver en gennemsnitlig gevinst på 18.300 kr. til de rigeste, mens de fattigste får en gennemsnitlig gevinst på 800 kr., når erhvervsfinansieringen ikke medregnes. Samlet får knap 9 pct. et tab fra skattepakken, og medregnes erhvervsskatterne, får knap 1/3 et tab fra skattepakken.

Høje skatteindtægter er en væsentlig grund til Danmarks succes med høj velstand og lighed. Indtægterne bruges nemlig til produktive investeringer i bl.a. uddannelse, der øger beskæftigelsen og indkomstligheden. Mange offentlige udgifter kan således opfattes som en negativ skat.

Det er uomtvisteligt, at miljøindsatsen målt på de offentlige miljøudgifter og -indtægter er blevet kraftigt nedprioriteret de seneste seks år. Alene skattestoppet har medvirket til at udhule energiafgifterne med 9 mia. kr. Samtidigt er en række miljøindikatorer gået den gale vej de sidste seks år.

En lettelse af skat på arbejde skal have en afbalanceret fordelingsprofil og være fuldt finansieret.