Danmark er blevet en rollemodel ikke bare for EU, men også på den globale scene - i ”Den Danske Model – en europæisk succeshistorie” analyserer Mogens Lykketoft udviklingen af den danske model og dens vellykkede kombination af økonomisk dynamik og social tryghed.

Fremtidens Danmark er et videnssamfund, hvor kloge hoveder på arbejdsmarkedet bliver en knap ressource - I et sådant samfund er uddannelse nøglen til øget vækst og velstand og samtidig det vigtigste middel til at bryde den sociale arv og sikre lige muligheder for alle.

Selvom Danmark er et rigt og veludviklet land, er det ikke alle i befolkningen, der har lige muligheder. Der findes stadig afgørende forskelle i de levevilkår, som danske familier og børn vokser op under, og samfundets goder er ikke altid ligeligt fordelt mellem indkomst- og uddannelsesgrupper eller på tværs af landsdele.

Temaet i Økonomiske Tendenser 2008 er uddannelse. Rapporten sætter fokus på, at færre danskere får en uddannelse på trods af, at der er store samfundsgevinster i, at flere bliver uddannede. På den baggrund mener AE, at der bør indføres ret og pligt til 12 års uddannelse i Danmark.

Siden 2001 har uligheden været stigende i Danmark. Indkomstforskellen mellem de rigeste og fattigste er blevet større, og formuerne koncentreres i stigende grad hos den rigeste del af befolkningen. Derudover har antallet af fattige været stigende siden 2001, og hvad værre er, så er der flere og flere, der sidder fast i fattigdom i en længere periode.

Økonomiske Tendenser 2007 handler om mulighederne for øget beskæftigelse og velstand i Danmark. Samtidig viser rapporten blandt andet, at pres på arbejdsmarkedet giver plads til svage grupper samt afdækker østarbejdernes bidrag til dansk økonomi.

De tre første kapitler af Fordeling og Levevilkår 2007 omhandler indkomster og formuer. Indkomstudviklingen, forskellen i økonomien mellem ejere og lejere samt udviklingen i fattigdom i Danmark analyseres. I kapitlerne 4, 5 og 6 behandles de omfordelende og dynamiske effekter af skattesystemet. I de tre sidste kapitler sættes der fokus på den sociale ulighed.

Myter og realiteter om de 850.000 på overførselsindkomst, indslusning af marginalgruppen, serviceforringelser finansierer lavere skat,
mangel på uddannet arbejdskraft i fremtiden, stort økonomisk afkast af uddannelse, globalisering, forskelle og ligheder i den nordiske velfærdsmodel.

I dette års udgave af Fordeling og levevilkår sættes der fokus på de senere års tendens til stigende indkomstulighed med særlig fokus på forskellen mellem boligejere og personer, der bor til leje i den almene sektor. I det sidste kapitel gives der en karakteristik af de personer, der indbetaler meget store beløb på pensionsordninger med løbende udbetalinger.