Uddannelse skal styrkes gennem hele livet

Fordeling & Levevilkår 2012 er bygget op i tre temaer: ’Indkomst og ulighed’, ’Uddannelse – fra folkeskole til efteruddannelse’ og ’Arbejdsliv og –miljø efter krisen’.

Tema 1: Indkomst og ulighed
Det første tema i årets udgave af ’Fordeling & Levevilkår’ har fokus på indkomster, ulighed og fattigdom i Danmark. Kapitel 1 ser på, hvordan udviklingen har været i fordeling af indkomster over en tiårig periode. I gennemsnit er den disponible indkomst i dag på 234.000 kr. Siden 2002 har de 10 procent rigeste fået mere end 100.000 kr. ekstra i disponibel indkomst, hvorimod de 10 procent fattigste som den eneste gruppe i befolkningen er ved status quo. Geografisk har væksten i den gennemsnitlige disponible indkomst især været koncentreret om områder med i forvejen høje indkomster, f.eks. har de store jyske byer oplevet indkomststigninger over gennemsnittet. Derimod har kommunerne i udkantsområder som f.eks. Langeland, Lolland og Morsø samt de københavnske vestegnskommuner oplevet vækst under gennemsnittet.

Kapitel 2 kortlægger fattigdom i Danmark, og tallene viser, at både fattigdommen i den voksne befolkning og blandt børn har været stigende i Danmark gennem en længere årrække. I dag er der ifølge OECD’s fattigdomsgrænse 242.000 fattige i Danmark, når studerende udelades. I forlængelse af kapitel 1 om indkomstfordeling, ser man også, at fattigdommen koncentreres i bestemte kommuner og boligområder i Danmark.

Uddannelse er et af de forhold, der har stor indflydelse på den enkeltes indkomst, ligheden og samfundets velstand generelt. Kapitel 3 viser, at regeringens målsætning om, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal gennemføre en uddannelse, og 60. pct. skal have en videregående uddannelse, kan have en positiv effekt både på indkomstlighed og den generelle velstand i Danmark.

Tema 2: Uddannelse – fra folkeskole til efteruddannelse
Publikationens andet tema går mere i dybden med en række analyser, der handler om uddannelse. Kapitel 4 viser, at klassekammerater har stor betydning for resultaterne af et skoleforløb og for elevernes fremtidige mulighed for uddannelse. Tallene viser, at stærke elever trækker de svage op, således at unge fra socialt svage hjem får markant højere karakterer, hvis de har klassekammerater fra mere veluddannede familier. Samtidig viser kapitlet ligeledes, at hvis andelen af børn fra ressourcesvage hjem overstiger ca. 30 pct., så påvirkes de andres karakterniveau og uddannelse negativt.

Det overordnede formål med kapitel 5 er at undersøge, om ressourcerne til uddannelse af unge udnyttes bedst muligt. Kapitlet tager fat på andelen af afgangselever fra 9. klasse, der tager 10. klasse. Næsten hver anden elev vælger at gå i 10. klasse, men kapitlet viser, at det kun er de elever, der har karakterer under middel, der får noget ud af at tage 10. klasse, når man ser på, hvordan eleverne klarer sig fremover med hensyn til beskæftigelse, indkomst og uddannelse. Analysen viser også, at de elever, der vælger 10. klasse på en efterskole, typisk har en meget stærkere baggrund end de elever, der går i den almindelige 10. klasse. Hvis man i højere grad målretter 10. klasse, vil man kunne spare millioner, der kan bruges andre steder i uddannelsessystemet.

Kapitel 6 har fokus på efteruddannelse, og tallene viser, at hver femte dansker i 2010 deltog i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største deltagelse ses hos de lavest uddannede, der gennem livet opnår 13 måneders voksen- og efteruddannelse, mens faglærte får knap 9 måneder. Den primære årsag er, at ufaglærte ofte deltager i almene kurser, der er længere end de erhvervsrettede kurser (f.eks. AMU-kurserne), som faglærte deltager i. Kapitlet viser desuden, at næsten 100.000 lønmodtager igennem de seneste 10 år har fået et ordinært uddannelsesløft.

Det sidste kapitel i temaet om uddannelse fastslår, at deltagelse i AMU-kurser både giver mere i løn og bedre beskæftigelse. Kapitel 7 viser, at der er tale om op til 2,5 procent mere beskæftigelse hvert år efter kursusdeltagelse, og timelønnen forøges for både faglærte og ufaglærte med op til 1,5 procent. At deltage i et AMU-kursus øger også mobiliteten for ufaglærte, således at chancerne for at skifte arbejdssted, branche og sektor øges, når man deltager i et AMU-kursus.

Tema 3: Arbejdsliv og –miljø under krisen
I rapportens tredje del handler det om arbejdsliv og arbejdsmiljø under krisen, og i kapitel 8 slås det fast, at det psykiske arbejdsmiljø er blevet forværret de seneste 5 år, mens krisen har stået på. Generelt er jobusikkerheden og de følelsesmæssige krav steget, mens udviklingsmulighederne og anerkendelsen af arbejdet er faldet. Kapitlet viser ligeledes, at ufaglærte oftest har det hårdeste fysiske arbejdsmiljø, f.eks. er de oftest udsat for belastende arbejdsstillinger, tunge løft og hudpåvirkninger. Samtidig er de ufaglærte blandt dem, der oplever den største jobusikkerhed, de mindste udviklingsmuligheder og opnår mindst anerkendelse i jobbet.

Kapitel 9 viser tydeligt, at ledige der har været uden job i længere tid, er villige til at acceptere job, der ligger forholdsvis langt væk fra bopælen. I gennemsnit har lønmodtagere, der ikke har været berørt af ledighed i løbet af de to seneste år, 20,8 km mellem bopæl og arbejde, mens lønmodtagere med et forudgående ledighedsomfang på mindst 6 måneder har en gennemsnitlig pendlingsafstand på 25,7 km. Kapitlet viser også, at tendensen til, at personer med ledighed accepterer forholdsvis lange transportafstande til arbejdspladsen, er blevet forstærket under den økonomiske krise. De længste pendlingsafstande findes for personer med videregående uddannelser, der har været ledige i tre måneder eller længere, inden de fandt job igen. Her er pendlingsafstanden til arbejde op imod 30 km.

Under krisen er den samlede lønmodtagerbeskæftigelse faldet med 155.600 personer. I sidste kapitel i ’Fordeling & Levevilkår’ undersøges dynamikken på arbejdsmarkedet. Tallene viser, at den overordnede udvikling i nedadgående retning dækker over en stor underliggende dynamik, hvor der samtidig med, at arbejdssteder lukker ned, er nye arbejdssteder, der skyder op – og samtidig med, at der er virksomheder, der reducerer antallet af ansatte, er der arbejdssteder, der øger antallet af ansatte.