Myter og realiteter om de 850.000 på overførselsindkomst, indslusning af marginalgruppen, serviceforringelser finansierer lavere skat,
mangel på uddannet arbejdskraft i fremtiden, stort økonomisk afkast af uddannelse, globalisering, forskelle og ligheder i den nordiske velfærdsmodel.

Myter og realiteter om de 850.000 på overførselsindkomst
Selvom Danmark har mange på offentlig forsørgelse, så er vi et af de lande i verden, hvor flest i den arbejdsdygtige alder er i job. Sammenlignet med "de glade 1960'ere" er der i dag den samme andel på forsørgelse. Dengang var det familieforsørgelse,
nu er det offentlig forsørgelse. Kapitlet ser nærmere på tilgang og afgang fra de enkelte indkomstoverførsler og vurderer mulighederne for at nedbringe antallet af overførselsmodtagere.

Indslusning af marginalgruppen
Kvinderne har nemmere end mænd ved at forlade marginalgruppen og komme i beskæftigelse, og mens de marginaliserede kvinder, der formår at forlade marginalgruppen, hovedsageligt bliver ansat på plejehjem, i hjemmeplejen eller i institutioner for børn, er busdrift, taxakørsel samt renovation de brancher, der indsluser forholdsvis flest mænd. Tre år efter indslusningen på arbejdsmarkedet er 45 rocent stadig i den samme branche, mens under 25 procent skifter til en ny branche. De indslusede, der forbliver i beskæftigelse, opnår væsentlige lønfremgange i årene efter indslusning.

Serviceforringelser finansierer lavere skat
Regeringens målsætning om en årlig vækst i den offentlige velfærdsservice på ½ procent er så stram, at udviklingen i den offentlige velfærdsservice ikke kan følge trop med den generelle velstandsudvikling, hvilket reelt betyder serviceforringelser. En længere årrække med overholdelse af regeringens målsætning vil bevirke, at velfærdsservicen bliver stadig mere utidssvarende. Hvis regeringen i en kommende 2015-plan påregner at skaffe råderum til skattestop og skattelettelser fremmod 2015 ved en fortsættelse af den stramme forbrugsstyring frem mod 2015, vil det indebære serviceforringelser.

Mangel på uddannet arbejdskraft i fremtiden
De næste ti år vil der opstå mangel på arbejdskraft med en faglært eller videregående uddannelse, mens der vil være et overudbud af ufaglært og kortuddannet arbejdskraft, hvis de historiske tendenser og mønstre fortsætter. Det er især mænd samt indvandrere og efterkommere fra mindre udviklede lande, der kan komme i klemme. Der er derfor akut behov for at øge arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, ikke mindst overfor mænd samt indvandrerne og efterkommere.

Stort økonomisk afkast af uddannelse
Investeringer i uddannelse er både for den enkelte og for samfundet en rigtig god forretning, idet uddannelse giver større velstand på grund af højere beskæftigelse og højere produktivitet. En realisering af Regeringens målsætning om at 95 procent skal have en ungdomsuddannelse og 50 procent en videregående uddannelse vil indebære at beskæftigelse vil øges med i størrelsesordenen 45.000 personer på langt sigt.

Globalisering
Den økonomiske globalisering kommer til udtryk på mange måder; via handel med varer og tjenester, via direkte investeringer over landegrænser og ved at danske virksomheder finder udenlandske underleverandører eller bliver underleverandører til udenlandske virksomheder (outsourcing). En mere direkte måde globaliseringen kommer til udtryk er, ved at arbejdskraften bevæger sig over landegrænser. I Danmark er denne problematik især blevet relevant efter EU's udvidelse med ti nye lande.

Forskelle og ligheder i den nordiske velfærdsmodel
Man bruger ofte betegnelsen "den nordiske velfærdsmodel" til beskrivelsen af de sociale systemer i de nordiske lande. Den nordiske velfærdsmodel indebærer en stor omfordeling via den offentlige sektor, og en stor offentlig sektor forudsætter relativt store skatteindtægter. I store træk er de nordiske velfærdssystemer altså ens, men i detaljerne er der forskelle. Det er disse forskelle denne artikel primært handler om.