AE's nye økonomiske prognose forudser, at væksten i de kommende år kun langsomt vil bevæge sig fremad. Konsekvensen er, at de fremtidige udsigter for beskæftigelse og ledighed tegner sløjt, og at en vending på arbejdsmarkedet først forventes at indtræffe i 2012. Mens regeringens strammer finanspolitikken i 2011, vurderer AE, at man i stedet burde føre en neutral finanspolitik til næste år.

Regeringen lægger med finansloven for 2011 op til en finanslov, der ikke er set strammere siden Kartoffelkuren i 1980’erne - den helt store forskel fra dengang til nu er imidlertid, at mens økonomien under Kartoffelkuren var overophedet, har den spæde økonomisk vækst endnu ikke bidt sig ordentligt fast - frem for at genoprette dansk økonomi, risikerer de markante finanspolitiske stramninger at tage luften ud af opsvinget.

Arbejdsløsheden for de byggefaglærte er begyndt at stige igen efter et lille fald omkring årsskiftet - i juni 2010 var hele 13½ procent af de forsikrede i a-kasserne for byggefaglærte arbejdsløse, når man medregner aktiverede - nye tal for det påbegyndte byggeri tænder måske et lille lys for en ellers underdrejet sektor.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen overdriver virkningen af regeringens krisepolitik, når han siger, at ”Regeringens aktive krisehåndtering har sikret, at 85000 flere er i beskæftigelse” - regeringens tilsigtede krisepolitik har nemlig kun løftet beskæftigelsen med 25000 personer - de resterende skyldes renteudviklingen og de offentlige forbrugsoverskridelser.

EU er på nuværende tidspunkt kommet med henstillinger til stort set alle EU-lande, hvilket betyder, at finanspolitikken skal strammes - problemet er, at disse stramninger kommer til at koste mange europæiske job - alene i Danmark mister vi næste år over 20000 arbejdspladser på grund af regeringens spareplaner og stramninger i de EU-lande, vi handler med.

Den nye aftale om børnechecken, som regeringen og Dansk Folkeparti har indgået, vender stadig den tunge ende nedad, og det er fortsat de laveste indkomstgrupper, der har de største tab af ændringerne i børnechecken - det relative tab for de 10 procent fattigste er mere end 30 gange større end for de 10 procent rigeste, når aftalen er fuldt indfaset.

Regeringen og Dansk Folkepartis spareplan indebærer, at dagpengeperioden bliver halveret fra fire til to år, hvilket vil medføre, at et stort antal forsikrede ledige hvert år vil falde ud af dagpengesystemet, når de to år er gået -når dagpengene forsvinder, kan man søge om kontanthjælp i kommunen, men her er det langt fra alle, der kan få hjælp: Syv ud af ti kan nemlig ikke få kontanthjælp, når dagpengene forsvinder.

VKO’s spareplan medfører en række målrettede besparelser, som direkte rammer danskernes privatøkonomi - beregninger, som AE har foretaget på baggrund af forskellige familietyper, viser, at især småbørnsfamilier og ledige rammes hårdt af regeringen og Dansk Folkepartis aftale.

27000 arbejdspladser risikerer at gå tabt frem mod 2013, hvis VKO spareplanen gennemføres - samtidig vil BNP med spareplanen være cirka 1,3 pct lavere i 2013, end hvis planen ikke gennemføres.

I aftalen mellem Dansk Folkeparti og regeringen om at forbedre de offentlige finanser med 24 mia kr frem mod 2013, er et af elementerne, at der lægges et loft over børnechecken - loftet over børnefamilieydelsen rammer i særlig grad de laveste indkomstgrupper og indebærer samtidige, at mange skubbes ud i fattigdom.