Danmark kæmper i år med et underskud på de offentlige budgetter på 88 mia kr, svarende til 5,1 pct af BNP - sideløbende er der i 2010 delt over 50 mia kr ud i skattelettelser - hvis skattelettelserne ikke var givet, havde Danmark ikke fået en henstilling fra EU, da underskuddet i så fald ville være på den rigtige side af EU’s minimumskrav.

EU er på nuværende tidspunkt kommet med henstillinger til stort set alle EU-lande, hvilket betyder, at finanspolitikken skal strammes - problemet er, at disse stramninger kommer til at koste mange europæiske job - alene i Danmark mister vi næste år over 20000 arbejdspladser på grund af regeringens spareplaner og stramninger i de EU-lande, vi handler med.

Krisen begynder nu for alvor at kunne ses på de offentlige budgetter, og EU er kommet med henstillinger til 20 af de 27 EU-lande - hvis stramningerne, som EU lægger op til, bliver realiseret, vil 6 millioner europæiske job gå tabt - samtidig er der risiko for, at stramningerne resulterer i en europæisk ørkenvandring, hvor ledigheden i Europa bider sig fast på det nuværende høje niveau.

Danmark venter en henstilling fra EU om at nedbringe underskuddet frem mod 2013, og regeringen har på den baggrund bebudet smalkost i dansk økonomi fra 2011-2013 - nedskæringer i 2011 er imidlertid gift for økonomien og risikerer at tage pusten helt ud af det i forvejen forkølede opsving.

Danmark er blevet ramt hårdere og tidligere af krisen end mange andre lande, og samtidig tyder alt på, at de lande, vi handler mest med, vil komme relativt hurtigt ud af krisen, mens det vil tage tid, før Danmark igen er tilbage på vækstsporet. Strammer andre lande finanspolitikken for tidligt i tro på opsvinget, vil det koste vækst og op mod 15.000 arbejdspladser i Danmark.

Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk vækstpakke vil være til stor gavn for dansk økonomi og vil kunne skabe op mod 50.000 nye arbejdspladser i Danmark.

Det danske rentespænd til euroområdet er udvidet betragteligt i forbindelse med den finansielle krise. Der er i dag en forskel mellem de korte 3 måneders renter på 1 procent enhed, mens der på en 10-årig statsobligation i dag er en renteforskel på godt ½ pct.enhed.