Kontakt

Social mobilitet

Regeringen forspilder unik mulighed for at øge social mobilitet

Når regeringen kun vil bruge en fjerdedel af provenuet fra at afskaffe det ekstra SU-år på børn og unge, misser den en chance for at øge den sociale mobilitet. Man kan få meget social mobilitet for 1,2 milliarder kroner.

Regeringen har nu bebudet, at den kun vil føre en fjerdedel af provenuet fra SU-reformen tilbage til børn og uddannelse. Dermed er SVM i gang med at forspilde en gylden mulighed for at øge den sociale mobilitet.

Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund har meldt ud, at kun 400 millioner kroner ud af de 1,6 milliarder kroner, som det samlede provenu fra SU-reformen udgør, skal bruges på ”børn, unge og uddannelse”.

Med SU-reformen fjerner regeringen penge fra uddannelsessystemet og bruger dem til at finansiere sin 2030-plan. ”Det indirekte provenu fra SU-reformen indgår i det samlede prioriteringsrum i regeringens 2030-plan,” skriver Egelund i et ministersvar.

Nu ved vi, at Egelund og co. lagde mere vægt på at øge arbejdsudbuddet end at fremme den sociale mobilitet
Analysechef Emilie Damm Klarskov og chefanalytiker Troels Lund Jensen

Provenuet på i alt 1,6 milliarder kroner kommer fra en afskaffelse af det, der populært kaldes det sjette SU-år. Det vil sige en opstramning af reglerne, så man kun kan få SU til normeret tid og maksimalt har 58 SU-klip, hvis man skifter uddannelse.

Debatten var ophedet, da aftalen om SU landede op til jul. De færre SU-klip ville gå hårdt ud over den sociale mobilitet, lød det fra flere aktører. Helt så bekymrede var vi ikke i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).

Vores analyse viser, at studerende fra den rigeste femtedel bruger mest SU. Hver gang vi som samfund bruger 100 kroner på ”det sjette SU-år”, modtager børn af familier fra den rigeste femtedel af befolkningen 28 kroner. Den fattigste femtedel modtager 15 kroner.

SU-systemet er vigtigt, og vi i AE bakker fuldt op om SU’en, men pengene til det sjette år bliver brugt skævt. Derfor vil vi i AE hellere bruge penge de steder i uddannelsessystemet, hvor de udsatte unge færdes. Pengene var også bedre brugt i folkeskolen for at forebygge, at så mange unge som i dag ender på kanten af samfundet. Men den mulighed for at øge den sociale mobilitet er regeringen nu ved at forspilde.

Vi noterer os da også, at de tre partier, som SVM-regeringen har aftalt SU-reformen med er utilfredse og vil sende et brev til Christina Egelund. For som et af partiernes ordfører siger, så skal pengene ”selvfølgelig blive på området”.

Regeringen havde da også indikeret, at pengene skulle blive på området. ”Vi fjerner det ekstra år, men investerer provenu i børn og uddannelse,” skrev Christian Rabjerg Madsen (S).

På samme måde står der i 2030-planen, at regeringen planlagde en SU-reform, der ville øge arbejdsudbuddet frem mod 2030 ”og samtidig skal være med til at fremtidssikre SU-systemet og dets rolle i at fremme den sociale mobilitet”.

Hvis regeringen virkelig vil øge den sociale mobilitet, er der nok steder at bruge pengene. For eksempel er der et stort potentiale i at løfte de fagligt svageste elever i folkeskolen.
Analysechef Emilie Damm Klarskov og chefanalytiker Troels Lund Jensen

Nu ved vi, at Egelund og co. lagde mere vægt på at øge arbejdsudbuddet end at fremme den sociale mobilitet.

Hvis regeringen virkelig vil øge den sociale mobilitet, er der nok steder at bruge pengene. For eksempel er der et stort potentiale i at løfte de fagligt svageste elever i folkeskolen – både for den enkelte unge og samfundsøkonomien – viser en analyse. Det vil være en god investering at løfte dem, men det kræver, at regeringen bruger langt mere end en fjerdedel af besparelsen på SU’en til at investere i uddannelse. Hele besparelsen bør reinvesteres.