I OECD’s opgørelse af skattetrykket i 2022 ligger Danmark på det syvendehøjeste skattetryk. I en mere retvisende opgørelse ville vi ligge nummer ni.
I OECD’s sammenligning af en række landes skattetryk i 2022 opgøres Danmark til at ligge syvendehøjest. OECD’s opgørelse er dog opgjort på en måde, der er misvisende. Der er nemlig nogle væsentlige forskelle mellem landenes skattesystemer og økonomier, som man skal tage højde for. Tages der højde for de forhold, ligger Danmark nummer ni.
Læs også
OECD har udgivet nye tal for skattetrykket i de vestlige lande. Danmark har i en årrække ligget i toppen, men er i år rykket ned på en syvendeplads. OECD’s tal er imidlertid misvisende, bl.a. fordi...
Det særligt interessante ved årets opgørelse er, at Danmark ligger langt fra førstepladsen. Det fremhæves ellers ofte af borgerlige politikere og debattører, at Danmark har verdensrekord i skattetryk, og at det er et stort problem.
Danmark er ikke verdensmester i skattetryk - og har heller ikke været det, hvis man opgør skattetrykket på en retvisende måde
Men Danmark er ikke verdensmester i skattetryk - og har heller ikke været det, hvis man opgør skattetrykket på en retvisende måde.
Skattetrykket er en måde at sammenligne skatter og afgifter mellem lande. Det beløb, et land får ind i skatter og afgifter, afhænger af både prisniveau, valuta, aktivitet og skattesatser. Derfor opgøres skattetrykket som andel af BNP. Men det er her, det første misvisende træk opstår.
BNP er nemlig ikke godt til at opgøre skattetrykket. BNP er et mål for, hvor meget værdi der bliver skabt i Danmark. Men en del af den værdi kan tilfalde for eksempel svenskere, hvis de ejer en del af produktionen. I så fald vil den værdi blive beskattet i Sverige. Omvendt ejer danskerne også værdier rundt omkring i verden, hvoraf noget som beskattes i Danmark. For at tage højde for det bør man beregne skattetrykket i forhold til bruttonationalindkomsten, BNI, der angiver den årlige indkomst for et lands indbyggere. Man bør samtidig korrigere for, at afgifter både indgår i tæller og nævner af skattetrykket. Det kan man ved at bruge BNI opgjort i faktorpriser, hvori afgifter ikke indgår.
BNP er nemlig ikke godt til at opgøre skattetrykket. BNP er et mål for, hvor meget værdi der bliver skabt i Danmark. Men en del af den værdi kan tilfalde for eksempel svenskere, hvis de ejer en del af produktionen.
Det næste misvisende træk handler om, at skattesystemer indrettes forskelligt, i forhold til hvad der er skattepligtigt. I Danmark er overførselsindkomster for eksempel skattepligtige. Det er der mange andre lande, hvor de ikke er. Hvis to økonomier er helt ens på nær dette forhold, vil skattetrykket være højere, når overførslerne er skattepligtige. Det bør man også korrigere for.
Dertil kommer, at man bør korrigere for den offentlige saldo. Hvis en økonomi har underskud på den offentlige saldo, vil det ofte betyde, at der skal betales flere skatter på et senere tidspunkt. Det bør man også korrigere i skattetrykket.
Laver man disse fire korrektioner, får man et mere reelt billede af skattetrykket.
Når det er sagt, så er skattetrykket stadig ikke et fuldt dækkende billede af hvor meget skat, der betales i en given økonomi. Mange andre ting påvirker nemlig skattetrykket. I 2022 så vi en enorm stigning i produktionen fra medicinalindustrien. Den var så stor, at den betydeligt har påvirket både BNP og BNI, og dermed fået det danske skattetryk til at falde i 2022.
2022 var desuden et dårligt år på aktiemarkederne, hvilket har betydet, at den danske statskasse ikke har fået særligt mange indtægter fra skat på pensionsafkast, PAL-skat, der tidligere har indbragt store milliardbeløb. Det har også trukket OECD’s beregnede skattetryk ned – omvendt har det ikke kun været et dårligt aktieår i Danmark, men i globalt set. Dermed udviskes noget af denne effekt.
Man skulle ellers tro, at man burde fejre et fald i skattetrykket på knap seks procentpoint, når man generelt problematiserer et højt skattetryk
Skattetrykket blev trukket så meget ned, at det danske skattetryk faldt mest fra 2021 til 2022 sammenlignet med de øvrige EU-lande. Det viste en opgørelse fra EU-kommissionen i slutningen af oktober. Her var der dog bemærkelsesværdigt stille fra den borgerlige fløj. Man skulle ellers tro, at man burde fejre et fald i skattetrykket på knap seks procentpoint, når man generelt problematiserer et højt skattetryk.
Uanset konjunkturudsving og succesfulde danske medicinalvirksomheder, så er Danmarks skattetryk altså ikke verdens højeste – og har heller ikke været det – når man opgør det på en retvisende måde.
Læs også
Siden 2015 er personskatterne blevet lempet med 6,6 milliarder kroner, og det er i særlig grad er kommet de rigeste til gode, mens de ti procent fattigste danskere faktisk har tabt på skattereformerne...
Læs også
Selvom regeringens udspil vil være den mindst ulighedsskabende skattereform de seneste 20 år, favoriserer den stadig de rigeste – bortset fra de allerrigeste, der bliver ramt af den nye top-topskat...
