Hvem skal betale regningen for skattelettelser?

Løsningen blev en reform, der løfter efterløns- og folkepensionsalderen radikalt. Således kan en 35-årig i dag tidligst forvente at gå på efterløn, når vedkommende er 65 år mod 60 år i dag og tidligst få folkepension fra vedkommende fylder 70 år.

Af velfærdsaftalen fremgår det, at aftalen sikrer ”sammenhængskraften i det danske velfærdssamfund kan fastholdes”.

Men nu er der nedsat en Arbejdsmarkedskommission – eller Velfærdskommissionen 2.0 – som skal komme med nye reformforslag, der varigt skal skaffe 14 mia. kr. i statskassen for at skaffe penge til fremtidens velfærd. Det kræver med de allermest optimistiske forudsætninger, at 50.000 personer varigt kommer i beskæftigelse i stedet for at være på en overførelsesindkomst.

Hvordan kan det gå så galt, at vi igen har fået gravet et hul i statskassen kun godt et år efter, at regeringen skrev, at velfærdsaftalen havde fremtidssikret velfærdssamfundet?

Årsagen er, at regeringen lige før folketingsvalget i 2007 gav skattelettelser og fortsatte skattestoppet frem til 2015. Det koster 10½ mia. kr. hvert eneste år fremover. Herudover løftede regeringen de offentlige udgifter med 3½ mia. kr.

Arbejdsmarkedskommissionen skriver, at ”mere velfærd kræver mere arbejde”. Reelt er det dog de gennemførte skattelettelser, som kræver mere arbejde! Men regningen for skattelettelserne skal betales, og prisen er nye reformer, der skal få os til at arbejde flere år og flere timer.

Og nej – nye ufinansierede skattelettelser kan ikke lukke det hul i statskassen, som regeringens netop gennemførte skattelettelser har skabt. Heller ikke selvom skattelettelser kan få flere i job. Så længe skattelettelser ikke er 100 procent selvfinansierende, graver de blot hullet dybere.

Regningen for skattelettelserne er indtil videre lagt i børneværelset.

Det glade budskab er imidlertid, at de gode konjunkturer har øget beskæftigelsen til et niveau, som er ca. 100.000 personer højere, end hvad regeringen forventer er muligt på sigt. Men kan man blot fastholde halvdelen af disse 100.000 personer, som jo allerede er i beskæftigelse, løser det automatisk Arbejdsmarkedskommissionens opgave. Det må alt andet lige være lettere at fastholde personer, som allerede er i beskæftigelse bl.a. via en indsats med bedre seniorpolitik, end først at se til, at ledighedskøen stiger igen og så derefter gennemføre reformer, som skal få 50.000 flere i jobs.

En anden simpel løsning til at lukke en stor del af hullet på de 14 mia. kr. er at afskaffe skattestoppet og undlade at give ufinansierede skattelettelser i 2009.