Høringssvar på forslag om ægtefællerabat på multimedieskat

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) kan ikke støtte forslaget.

Ifølge forslaget bliver multimedieskatten halveret for den ene ægtefælle i de husstande, hvor begge ægtefæller har arbejdsgiverbetalte multimedier.

Konkret udformes skatterabatten således, at det skattepligtige multimediebeløb reduceres med 25 pct. for begge ægtefæller, når begge ægtefæller beskattes.

Det svarer til en halvering af skattebetalingen for den ene ægtefælle i forhold til de nugældende regler.

AE kan ikke støtte forslaget, da dette betyder en meget lempelig beskatning i de husstande, hvor begge ægtefæller får stillet multimedier til rådighed fra arbejdspladsen.

I forvejen er multimedieskatten indrettet således, at beskatningsgrundlaget er det samme, uanset hvor mange multimedier man får stillet til rådighed. Med de nugældende regler er beskatningsgrundlaget således ens, uanset om man har både mobiltelefon, computer og internet til rådighed, eller om man blot lejlighedsvis har mulighed for at låne en bærbar computer med hjem fra sin arbejdsplads.

Dette giver en relativ hård beskatning for de personer, der blot låner en bærbar computer en gang imellem fra deres arbejdsgiver, og disse personer fravælger ofte helt muligheden for at bruge multimedier fra arbejdsgiveren derhjemme.

Omvendt er det en meget lempelig ordning for de personer, som får stillet mange multimedier til rådighed. Har man først fået f.eks. telefonen betalt af arbejdsgiveren, så ændrer skattegrundlaget sig ikke, selvom man får computer, internet osv. betalt af arbejdsgiver.

Er man først omfattet af multimedieskatten, kan det altså i høj grad betale sig at få så meget som muligt ind under denne ordning, så man helt slipper for at betale skat for den del af lønnen, der udbetales som multimedier.

Med ændringsforslaget vil denne forskel blive endnu mere tydelig. Med forslaget vil et ægtepar med to mobiltelefoner, to computere, faste og mobile bredbåndsforbindelser slippe billigere i skat pr. person, end en enlig der blot har mulighed for ind i mellem at låne en computer fra arbejdspladsen.

Alternativt til denne model foreslår AE, at man differentierer multimedieskatten efter, hvor mange multimedier man får stillet til rådighed. Eksempelvis kunne beskatningsgrundlaget være 2.000 kr., hvis man blot har ét multimedie stillet til rådighed. Herefter udløser hvert ekstra multimedie en stigning i beskatningsgrundlaget på 1.500 kr.

Har man således både internet, telefon og computer, så udløser det et samlet beskatningsgrundlag på 5.000 kr., hvilket svarer til den oprindelige aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti, hvor beskatningsgrundlaget var 5.000 kr., uanset hvor mange multimedier man havde stillet til rådighed. Dette vil give en mere fair indretning af multimedieskatten, således at man i højere grad betaler efter, hvor mange multimedier man rent faktisk har stillet til rådighed.

Det nuværende forslag med ægtefællerabatten går den modsatte vej og gør ordningen endnu mere lempelig for ægtepar med mange multimedier fra arbejdspladsen.

Derudover mener AE, at den nuværende ordning er for lempelig, og der bør strammes op, så det i højere grad bliver begrænset, hvad der kan komme ind under multimediebeskatningen.

Som vejledningen fra SKAT er i dag, er der fx åbnet op for, at man kan få fri download af musik eller tv-kanaler ind under multimedieskatten. I praksis giver det en meget stor skattefordel. Man kan således få en større og større andel af sin løn udbetalt i form af elektroniske varer og dermed spare hele skattebetalingen.

Jo flere ting man kan få ind under multimedieskatten, desto større en fidus er det, da man blot bliver beskattet af 3.000 kr., uanset hvor mange multimedier og elektroniske varer man får stillet til rådighed.

Skatterådet har dog endnu ikke accepteret, at tv-pakker kan komme ind under multimediebeskatningen. Men det er sket ud fra begrundelsen om, at det ikke er sædvanligt, at tv-pakker indgår som en del af et internetabonnement. Derimod er det blevet godkendt, at tv-pakker er en integreret del af internetabonnementet, og at ydelsen ikke kan udskilles fra den samlede tekniske løsning.

Det er altså kun et spørgsmål om tid, før det kan anses som ”sædvanligt”, at tv-pakker indgår som en del af internetforbindelsen, og sådanne ordninger kommer ind under multimedieskatten. Det kan ikke være formålet med en multimedieskat, at man skal kunne downloade musik og få adgang til betalings-tv med skatterabat.

Endelig finder AE det meget beklageligt, at høringen bliver sendt ud med så kort tidsfrist. Enten bør man melde klart ud, at man ikke ønsker høringssvar, eller også bør man give ordentlige tidsfrister, således at høringssvarene kan nå at blive gennemarbejdet.

Tidsfrister på 3-4 dage til høringssvar sender et signal om, at man fra lovgivers side dybest set er uinteresseret i, hvad høringsparterne måtte have af holdninger til lovforslaget. Hvis dette er tilfældet, er det kun spil for galleriet at sende lovforslag i høring, og dermed spild af både lovgivers og høringsparternes tid.