Udsatte grupper eksporteres til udkantsdanmark

Et af kendetegnene ved udkantsdanmark er, at der bor relativt mange udsatte grupper. Det er personer i de arbejdsdygtige aldre, som mere eller mindre permanent er uden for arbejdsmarkedet.

De udsatte grupper er defineret som førtidspensionister, ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere og personer på revalidering.

En væsentlig årsag til, at der bor mange udsatte grupper i udkantsdanmark, er, at de modtager mange tilflyttere fra resten af Danmark, som er udsatte. Der foregår, hvad man kunne kalde en ”eksport” af udsatte grupper fra vækstdanmark til udkantsdanmark.

En måde at analysere dette på er ved at følge den samme generation af borgere over en årrække. Det giver mulighed for at undersøge, hvor personer, der bor i udkantsdanmark i deres voksne liv, er vokset op.

Mange udsatte borgere flytter til udkantsdanmark
Lolland er den kommune, hvor flest af de 36-40-årige er i de udsatte grupper. Næsten 11 pct. af de 36-40-årige på Lolland er således i de udsatte grupper. Samtidig viser det sig, at blot 5 pct. af dem, der boede i kommunen som 15-årige, er endt i den udsatte gruppe som 36-40-årige. Der er altså sket en væsentlig tilflytning af udsatte til Lolland.

Et tilsvarende mønster viser sig for andre kommuner, hvor der bor mange udsatte. For eksempel Odsherred og Morsø, der er de næste kommuner på listen over dem med flest udsatte.

Ud over udkantskommunerne finder man de københavnske omegnskommuner Brøndby og Albertslund samt større byer som Århus, Odense og Esbjerg, hvor der ligeledes bor relativt mange udsatte.

Den kommune med færrest udsatte blandt de 36-40-årige er Vallensbæk, hvor blot 1,2 pct. af de 36-40-årige er blandt de udsatte grupper. Samtidig er 3,7 pct. af dem, der er opvokset i kommunen, blandt de mest udsatte. En stor del af de udsatte er altså blevet eksporteret til andre kommuner i Danmark.

Denne tendens er tydelig blandt de kommuner med færrest udsatte. Allerød, Dragør og Egedal er således de næste kommuner på listen, hvor under 1,5 pct. af generationen er blandt de udsatte. Omvendt er mellem 2-3 pct. af borgerne fra disse kommuner endt blandt de udsatte som 36-40-årige.

Der sker altså en høj grad af ”eksport” af udsatte grupper fra de velstående kommuner til de mindre velstående kommuner.

Analysen viser, at udkantsområderne både ”producerer” flest udsatte og har flest udsatte boende som voksne. Der er dog en tendens til, at de udsatte grupper i højere grad klumper sig sammen i udkantsområderne som voksne, end når man ser på barndomskommune.

Udkantsdanmarks udfordringer er hele landets udfordringer
Der er flere årsager til den store tilflytning af udsatte grupper til udkantsdanmark. En væsentlig forklaring er, at boligpriser og leveomkostninger ofte er billigere i udkantsområderne. Dette rokker imidlertid ikke ved, at tilflytningen af udsatte grupper udgør en økonomisk belastning for udkantskommunerne.

Samtidig tydeliggør det faktum, at en del af problemerne for udkantsdanmark er, at de stærke flytter væk og udsatte grupper flytter til, at udkantsdanmarks problemer ikke blot er et problem for udkantsdanmark, men for hele landet.

Forstærkes tendensen med nettoudvandring af ressourcestærke og tilflytning af udsatte grupper, vil forskellen mellem udkantsdanmark og resten af Danmark blive stærkere, og polariseringen mellem landsdelen øges. En vigtig del af løsningen er at få flere unge i uddannelse – også børn fra udsatte familier, der i dag er bosat i udkantsdanmark.

Omtalt i Jyllands-Posten d. 13. februar 2011