Kontakt

Økonomisk krise

Uden regeringens skattelettelser havde Danmark overholdt EU's konvergenskrav

Danmark kæmper i år med et underskud på de offentlige budgetter på 88 mia kr, svarende til 5,1 pct af BNP - sideløbende er der i 2010 delt over 50 mia kr ud i skattelettelser - hvis skattelettelserne ikke var givet, havde Danmark ikke fået en henstilling fra EU, da underskuddet i så fald ville være på den rigtige side af EU’s minimumskrav.

EU vil som følge af konvergenskriterierne give en henstilling til Danmark om at indhente underskuddet på de offentlige budgetter. Konvergenskriterierne indebærer, at et land ikke må have større underskud end 3 procent af BNP. Spørgsmålet er, om de offentlige budgetter havde hængt sammen, hvis regeringen og Dansk Folkeparti ikke havde givet skattelettelserne gennem det sidste årti.

Skattelettelserne har kostet næsten 52 mia. kr. på den offentlige saldo i år. Derved har regeringens skattelettelser bidraget væsentligt til det nuværende underskud på de offentlige finanser.

For det første har en del af skattelettelserne været ufinansierede. For det andet giver en del af skattelettelserne først penge i kassen efter 2010.

Regeringens skattelettelser har kostet 52 mia. kr., eller hvad der svarer til ca. 3 procent af BNP. Ifølge Økonomisk Redegørelse fra maj 2010 forventer Finansministeriet, at der i 2010 vil være et underskud på den offentlige saldo i omegn af 88 mia. kr. Det svarer til, at vi i Danmark har et underskud på ca. 5,1 procent af BNP.

Ingen EU-henstilling uden skattelettelser
Siden 2001 har regeringen i samarbejde med Dansk Folkeparti gennemført skattelettelser i flere omgange. For det første har der gennem hele perioden været skattestop, der fastfryser ejendomsværdiskatten og stykafgifter i kr. og øre. For det andet har regeringen af tre omgange gennemført skattelettelser.

Første gang med forårspakken fra 2004, anden gang med skattepakken fra 2007 og endelig med Forårspakke 2.0 i 2009. I alt er der vedtaget 4 forskellige skattelettelser.

Mens Forårspakke 1.0 og 2007-skatteaftalen primært fokuserede på mellemskatten og beskæftigelsesfradraget, så indeholder Forårspakke 2.0, der bliver indfaset i perioden 2010-2019, en lang række skatteændringer. Et gennemgående tema for alle tre skattepakker har dog været, at mellemskatten er blevet reduceret hver gang for til sidst at blive helt afskaffet fra i år.

Når der gives skattelettelser, vil der være et tilbageløb til de offentlige kasser. Dette tilbageløb sker eksempelvis i form af, at folk køber flere varer for den øgede disponible indkomst, som skattelettelserne har medført, hvor der er pålagt moms og afgifter, og derved kommer dele af pengene tilbage. Analysen viser, at tilbageløbet fra skattelettelserne vil være ca. 13 mia. kr., hvilket svarer til 0,8 procent af BNP.

Derved villle den offentlige saldo korrigeret for VKO-skattelettelserne i dag være på 49 mia. kr. svarende til et underskud på 2,9 procent af BNP.

Det svarer til, at 44 procent af underskuddet på de offentlige finanser i 2010 kan tilskrives VKO’s skattelettelser. Havde regeringen ikke fastholdt skattestoppet, og var skattelettelserne ikke givet, ville Danmark med andre ord have overholdt EU’s konvergenskrav.

Omtalt i Information 15. juni 2010.