Stor ulighed blandt pensionister

Når man måler den økonomiske ulighed i befolkningen, ser man oftest på indkomsten efter skat. For de fleste aldersgrupper er dette den mest relevante måde at måle uligheden på. Men blandt pensionister er det også relevant at inddrage formuen ud over en evt. pensionsopsparing i ulighedsbetragtningen.

Mange pensionister har således store formuer ud over pensionsopsparingen, som reelt øger deres forbrugsmuligheder. Det kan enten være som indestående i banker, der kan bruges direkte, eller som friværdi i boligen, der kan udnyttes ved nedsparingslån.

Formuerne er mere ulige fordelt end indkomsterne blandt pensionister. Analysen viser, at de 10 pct. fattigste pensionister har en gennemsnitlig indkomst efter skat på 107.000 kr., mens de ti pct. rigeste pensionister har en indkomst på over 450.000 kr. Indkomsten for de rigeste pensionister er derved godt 4 gange så stor som indkomsten blandt de fattigste pensionister.

Formuerne er endnu mere skævt fordelt blandt pensionisterne. Mens de ti pct. fattigste har en gennemsnitlig nettoformue på under 155.000 kr., så har de ti pct. rigeste formuer på over 3,5 mio. kr. For-muen er altså mere end 20 gange så stor blandt de rigeste pensionister som blandt de fattigste pensi-onister.

Større forbrugsmuligheder for pensionister
Når der sammenlignes med de erhvervsaktive viser det sig, at de 25-59-årige har en gennemsnitlig di-sponibel indkomst, der ligger over den gennemsnitlige indkomst for pensionisterne. Men når der korrigeres for formue, så vender billedet.

Formuekorrektionen får således pensionisternes indkomster til at stige til knap 290.000 kr., mens de 25-59-åriges indkomster stiger meget lidt ved formuekorrektionen til knap 240.000 kr. Den gennemsnitlige forbrugsmulighed er altså større for pensionisterne end for de 25-59-årige.

Som ovenstående viser, betyder formuekorrektionen væsentlig mere for pensionisterne end for de 25-59-årige. Det skyldes først og fremmest, at pensionisterne har væsentlig større formue end de erhvervsaktive. Og for det andet er restlevetiden for pensionisterne kortere end for de 25-59-årige, og derfor skal formuen fordeles ud over en mindre årrække.

For de ti pct. fattigste pensionister giver formuekorrektionen dog blot et bidrag på godt 20.000 kr. i øget forbrugsmulighed, mens korrektionen giver en øget forbrugsmulighed på næsten 270.000 kr. for de ti pct. rigeste pensionister.

Denne store forskel skyldes, at de pensionister, der har de største indkomster, også har de største for-muer, og indregnes dette i forbrugsmulighederne, stiger de mest for de rigeste pensionister.

Større ulighed blandt pensionister end 25-59-årige
Størrelsen af formuen har en stor betydning for forbrugsmulighederne for pensionisterne og for uligheden imellem pensionisterne. Uligheden kan sammenfattes i ét overordnet ulighedsmål – Gini-koefficienten.

Gini-koefficienten er et indeks mellem 0 og 100, hvor 0 svarer til, at alle personer har samme indkomstniveau, mens en Gini-koefficient på 100 svarer til, at hele indkomstmassen er koncentreret hos en enkelt person. Samlet bliver Gini-koefficienten på 35,6 for pensionisterne, mens den bliver på 26,6 for de 25-59-årige efter korrektionen af formuer.

Uligheden i Danmark har været stigende i en årrække. Og specielt for pensionister er uligheden steget. Uligheden blandt pensionister er således steget fra 20,7 i 2001 til 24,0 når man udelukkende ser på indkomsten. Uligheden i 2010 er væsentlig større end i 2001, også når der korrigeres for formuen.

Omtalt i Politiken d. 28. oktober 2010