Manglende ungdomsuddannelse øger ledighedsrisiko

6. november 2008

Analyse

af Senioranalytiker

Der er stor forskel på, hvordan unge klarer sig senere i livet afhængig af, om de har fået en ungdomsuddannelse. De 15-16-årige, der ikke kom i gang med en ungdomsuddannelse inden for tre år, har i dag dobbelt så høj ledighed som de unge, der kom i gang med en ungdomsuddannelse.

I denne analyse er det undersøgt hvor meget, en ungdomsuddannelse betyder for den enkeltes arbejdsmarkedstilknytning senere i livet. Samtlige 15-16-årige i 1991 opdeles efter, om de påbegyndte en ungdomsuddannelse eller ej, hvorefter de to grupper sammenlignes på indkomst, uddannelse og arbejdsmarkedstilknytning 15 år efter i 2006-2007. Her er ungdomsårgangen blevet 30-31 år.

De 15-16-årige er fulgt i tre år for at afgøre, om de unge påbegynder en ungdomsuddannelse, dvs. enten en gymnasial uddannelse eller en erhvervsuddannelse.

Af de 139.300 unge, der er fuldt i analysen, når 91.900 at påbegynde en ungdomsuddannelse i løbet af tre år. Her kan man med rimelighed antage, at de unge har haft en chance for at færdiggøre folkeskolen og begynde ungdomsuddannelsen. Desuden har 1.300 unge allerede fuldført en ungdomsuddannelse, inden de fylder 19 år. Alt i alt svarer tallene til, at 67 procent af 1991-årgangen enten har fuldført eller påbegyndt en ungdomsuddannelse i løbet af tre år.

Samtidig viser analysen, at blandt de 15-16-årige, der ikke kom i gang med en ungdomsuddannelse, er der markant flere førtidspensionister, kontanthjælpsmodtagere og andre personer udenfor arbejdsstyrken end blandt dem, der fik startet på ungdomsuddannelsen. Andelen af dagpengemodtagere er dobbelt så stor blandt de unge, der ikke kom i gang med en ungdomsuddannelse, mens andelen af passive kontanthjælpsmodtagere er syv gange så stor.

Omtalt i Berlingske Tidende 06.11.2008