Kvinders arbejdsløshed haler ind på mændenes
Den økonomiske kirse har de seneste år betydet markante stigninger i ledigheden i Danmark, og udsigterne fremadrettet er endnu ikke for gode.
I september 2011 var arbejdsløsheden på 163.300, svarende till 6,2 pct. af arbejdsstyrken, og AE forventer, at ledigheden vil vokse til 170.000 personer i 2012 - en stigning på 100.000 personer ift. juni 2008, hvor bruttoarbejdsløsheden slog bundrekord.
Ny analyse fra AE kortlægger de mange ledig på hhv. a-kasser, alder, køn og bopæl.
Brancher og a-kasser: Krisen har ramt bredt på det danske arbejdsmarked
I forhold til a-kasser har krisen ramt bredt. a-kasserne Byggefagenes a-kasse, 3F og Metal oplevet de største ledighedsstigninger med 6-10 pct. enheder.
Herefter følger Kristelig a-kasse, Det faglige hus a-kasse, teknikere, elfaget og fødevareforbundet. Mange af disse a-kasser har medlemmer som er ansat i byggeriet, industrien og transportsektoren, som har været blandt de hårdest ramte brancher.
Det er også i høj grad disse a-kasser, som i øjeblikket har den højeste arbejdsløshed – specielt skiller 3F og byggefagenes a-kasse sig ud med en arbejdsløshed på over 12 pct., hvilket næsten er dobbelt så højt, som den samlede ledighedsprocent på 6,2 pct.
På det seneste har krisen betydet, at a-kasser traditionelt tilknyttet det offentlige har opleveet store stigninger, hvilket hænger sammen med at beskæftigelsen i denne sektor er faldet med 10.000 det seneste år. Det gælder især a-kasserne Lærere, FOA, BUPL og Socialpædagoger.
Kvinderne haler ind på mændenes arbejdsløshed
I starten af krisen voksede mændenes ledig markant med en stigning på 3,6 pct. Til sammenligning steg kvindernes blot med 1,5 pct. Dette billede har dog ændret sig i de seneste par år. I 2010 voksede kvindernes ledighed hurtigere end mændenes, der på i en periode begyndte at falde.
Det seneste halve år er kvindernes ledighed steget med knap 0,5 pct., mens mændenes har stået stille, og samlet er kvindernes arbejdsløshed på 6,0 pct. nu kun 0,3 pct. efter mændenes.
Geografisk set er arbejdsløsheden i øjeblikket højest i Nordjylland, Fyn, Syd- og Vestsjælland og hovedstadsområdet. Her er arbejdsløsheden alle steder over 6 pct. De samme områder springer i øjnene, når man ser på stigingen i arbejdsløsheden siden krisens start.
De unge fylder i arbejdsløshedskøen
Hvis man ser på arbejdsløshed fordelt på aldersgrupper, fremgår det, at unge mellem 25-29 år både har oplevet den største stigning under krisen på 5,9 pct. og samlet har den højeste ledighed med 9,5 pct.
På trods af de høje ledighedstal blandt de unge, er tallene undervurderet. Hvis de studerende ekskluderes af opgørelsen stiger ledighedsprocenten blandt de 15-29-årige til over 11 pct. Ledigheden er lavest blandt de ældste på arbejdsmarkedet.
Omtalt af Jyllands-Posten d. 29. november 2011



