Kontakt

Beskæftigelse

Jobfremgangen på det private arbejdsmarked er bredt funderet

Siden starten af 2013 har beskæftigelsen været stigende. Fra første kvartal 2013 til første kvartal 2015 er beskæftigelsen opgjort i fuldtidspersoner steget med 36.000 personer. Over halvdelen af fremgangen er sket inden for handel og erhvervsservice, mens den resterende fremgang særligt har været inden for bygge-anlæg og industrien.

Lønmodtagerbeskæftigelsen er steget med 36.000 fuldtidspersoner fra første kvartal 2013 til første kvartal 2015. Den største jobfremgang er sket inden for industrien, byggebranchen, handel og transport samt erhvervsservice.

I industrien er beskæftigelsesfremgangen primært drevet af en stigende beskæftigelse i medicinalindustrien.

Inden for byggebranchen har fremgangen været inden for næsten alle dele af bygge og anlæg.

Inden for handel og transport er fremgangen i lønmodtagerbeskæftigelsen især drevet af restaurationsbranchen.

En tredjedel af beskæftigelsesfremgangen er sket inden for erhvervsservice. Fremgangen er drevet af både videnstunge brancher og mere praktisk orienterede serviceerhverv.

Omtalt af Avisen.dk d. 5. juli 2016