Indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande hårdt ramt af krisen

En nylig opgørelse fra Danmarks Statistik omkring befolkningsgruppers tilknytning til arbejdsmarkedet tegner på overfladen et meget positiv billede af indvandrernes beskæftigelse i lyset af den økonomiske krise. 

Fuldtidsbeskæftigelsen for indvandrere fra både ikke-vestlige og vestlige lande steg ifølge opgørelsen fra 2008 til 2009. Ligeledes steg beskæftigelsen for efterkommere fra ikke-vestlige lande. Modsat faldt fuldtidsbeskæftigelsen for personer med dansk oprindelse og for efterkommere fra ikke-vestlige lande.

Imidlertid kan beskæftigelsesudviklingen ikke ses uafhængigt af den befolkningsmæssige udvikling og sammensætning. Ser man på fuldtidsbeskæftigelsen i forhold til antallet af personer i de arbejdsdygtige aldre, får man i noget omfang renset for den befolkningsmæssige påvirkning. Her viser det sig, at indvandrere fra ikke-vestlige lande og deres efterkommere, er hårdest ramt af krisen på arbejdsmarkedet.

Fra 2008 til 2009 oplevede indvandrere fra ikke-vestlige lande en nedgang i omfanget af fuldtidsbe-skæftigelse målt på denne måde på 0,9 procentenheder, mens deres efterkommere havde en nedgang på 2,1 procentenheder. For det samlede arbejdsmarked var der tale om en nedgang på ½ procentenhed.

Indvandrere fra vestlige lande oplevede som den eneste gruppe fremgang i fuldtidsbeskæftigelsen fra 2008 til 2009, hvor personer med dansk oprindelse oplevede en nedgang på 0,4 procentenheder sidste år.

Billedet af at indvandrere fra ikke-vestlige lande har været hårdest ramt af nedturen på arbejdsmarkedet bekræftes også ved at betragte de officielle arbejdsløshedstal. Den registrerede arbejdsløshed er i følge Danmarks Statistik steget fra 1,8 pct. i 2008 til 3,4 pct. i 2009. For indvandrere og efterkommere har der været en stigning fra knap 5,8 pct. i 2008 til godt 8 pct. i 2009.

Vigtigt med fokus på at få indvandrere ind på arbejdsmarkedet
Desværre punkterer opgørelserne indtrykket af, at indvandrerne er sluppet fri af krisen. Indvandrerne fra de ikke-vestlige lande og deres efterkommere havde særlig gavn af den seneste økonomiske optur og det pres, der var på arbejdsmarkedet. Men det ser ud som om, at disse grupper, også er hårdt ramt af den efterfølgende nedtur.

Den seneste optur med pres på arbejdsmarkedet gav et markant løft til indvandrernes deltagelse på arbejdsmarkedet. Vi må ikke sætte denne gevinst over styr igen. Tværtimod kræver den fremtidige modvind, der er på arbejdsstyrke og vækst fra den befolkningsmæssige udvikling, at vi får løftet endnu flere indvandrere ind på arbejdsmarkedet. Det vil også bidrage til at sikre balancen mellem de offentlige indtægter og udgifter på sigt.

Vi frygter, at vi står over for en længere periode med et svagt arbejdsmarked. Det kan igen gøre det sværere for indvandrerne og deres efterkommere at få fodfæste på arbejdsmarkedet. På den anden side så har den seneste højkonjunktur med pres på arbejdsmarkedet forhåbentlig lært arbejdsgiverne, at indvandrernes arbejdskraft sagtens kan bruges og er meget værdifuld for det danske samfund.

Det er afgørende, at der hurtigt kommer gang arbejdsmarkedet igen, og at det politiske system har fokus på, hvordan vi får flere indvandrere i beskæftigelse. Det gælder ikke mindst, hvordan vi får løftet indvandrernes og deres efterkommeres uddannelsesniveau op i nærheden af danskernes. Især indvan-drerdrengenes uddannelsesniveau halter meget. I dag er det mere end 40 pct. af en ungdomsårgang blandt indvandrerdrengene, der står uden ungdomsuddannelse som 26-årige, mens det for danske drenge er 26 pct.

Omtalt i Børsen d. 3. august 2010.