BNP faldt for andet kvartal i træk

Dagens tal fra Nationalregnskabet viser meget overraskende, at dansk økonomi skrumpede med 0,5 procent fra 4. kvartal 2010 til 1. kvartal 2011. Det er andet kvartal i træk, at BNP falder og samlet er BNP de seneste to kvartaler faldet med 0,7 pct. enheder.

Nedgangen i BNP er især trukket af det offentlige forbrug, som er faldet med -0,8 pct. enheder det seneste kvartal. Samlet er det offentlige forbrug faldet 1,1 pct. i forhold til 1. kvartal 2010.

Derudover, faldt maskininvesteringerne med 18,1 pct. det seneste kvartal, hvilket især skyldes indkøbet af en boreplatform i 2010, hvorfor maskininvesteringerne har ligget kunstigt højt, fordi investeringen var en engangsforestilling.

Nettoeksporten bidrager positivt til væksten. Eksporten steg med 4,3 pct. det seneste kvartal, mens importen kun voksede med 2,1 pct. Specielt bidrager nettoeksporten af varer positivt til væksten. Eksporten af varer steg sidste kvartal med 5,7 pct. mens importen kun steg med 1,8 pct.

Boliginvesteringerne voksede med 2,7 pct. det seneste kvartal. Det er et fald i forhold til væksten i foregående kvartal på 4,9 pct. Boliginvesteringerne har således ikke kunnet holde det momentum, man så i 4. kvartal 2010.

Regeringens finanspolitiske stramninger rammer væksten hårdt. Det gælder dels nedgangen i det of-fentlige forbrug, men også at de offentlige investeringer det seneste kvartal er faldet med 20 pct.

Nedgangen i det offentlige forbrug og den lavere vækst i de offentlige investeringer bidrager isoleret med ca. -0,7 pct. enheder til væksten.

Vækst og beskæftigelse bør have førsteprioritet
Regeringen og Dansk Folkeparti træder for hårdt på bremsen i forsøget på at konsolidere de offentlige finanser. AE anerkender behovet for konsolidering, men mener, at man skal sikre væksten og beskæfti-gelsen før man konsolidere de offentlige finanser.

Hvis man træder for hårdt og tidligt på bremsen for at konsolidere de offentlige finanser kan arbejdsløsheden bide sig fast på et for højt niveau og endnu flere kan risikere at falde ud af arbejdsstyrken.

Sidstnævnte risiko bliver ikke mindre af, at langtidsledigheden er steget under denne krise. Langtidsledige har vanskeligere ved at komme tilbage i beskæftigelse igen og risikerer derfor at blive hængende i køen af ledige.

I sidste instans risikerer vi, at de langtidsledige helt mister modet og trækker sig ud af arbejdsstyrken og mange af de udfordringer dansk økonomi står over for med at skabe vækst, velstand og sunde offentlige budgetter bliver vanskeligere, hvis vi ikke kommer bedre ud af krisen.