Hver tredje lærer og hver fjerde elektriker betaler i dag topskat, mens omkring hver femte metalarbejder og sygeplejerske betaler topskat. Hæver man topskattegrænsen med 50.000 kr., vil mere end hver tredje dansker, der i dag betaler topskat, gå fri. Samtidig vil mere end halvdelen af de almindelige lønmodtagere, der i dag betaler topskat, ikke længere blive ramt. For eksempel vil blot hver 10. lærer eller metalarbejder skulle betale topskat ved denne stigning i grænsen for, hvornår topskatten sætter ind.

Der er store regionale forskelle, når man ser på, hvor krisen har ramt hårdest på arbejdsmarkedet - I Nordjylland har 33500 personer mistet jobbet, hvilket svarer til mere end hver sjette - Dermed er Nordjylland sammen med Bornholm det område, der er hårdest ramt, mens hele Sjælland og i særdeleshed flere nordsjællandske kommuner er mildere ramt.

Det betaler sig at klæde de unge godt på til arbejdslivet ved at give dem en uddannelse - Der går således ofte kun få år, før uddannelsesinvesteringen begynder at give overskud - Målt på velstanden giver en erhvervsuddannelse overskud fra dag ét, mens der går op til 4-5 år, før en videregående uddannelser er betalt tilbage.

En ny befolkningsfremskrivning viser, at antallet af personer i de arbejdsdygtige aldre stiger frem mod 2020. Det står i kontrast til tidligere fremskrivninger, som har vist betydelige fald. Den nye prognose rykker yderligere på myten om, at vi står overfor en faldende arbejdsstyrke og beskæftigelse, og at det især er arbejdsmarkedet, der begrænser væksten i et fremadrettet perspektiv.

Meget tyder på, at krisen langvarigt har sænket velstandsniveauet i dansk økonomi - det afspejles tydeligt i Finansministeriets seneste fremskrivninger, hvor BNP er nedjusteret markant - årsagen er lavere produktivitet, mens bidraget fra arbejdsmarkedet er opjusteret rimeligt markant - det er således tydeligt, at det er produktiviteten, der er hovedudfordringen for dansk økonomi.

På landsplan har godt hver fjerde beskæftiget under 30 år mistet jobbet i løbet af krisens første to år, mens det i København kun er hver sjette - København er dermed den landsdel, hvor krisen har ramt færrest af de unge, der var i job, inden krisen satte ind - Der er imidlertid store forskelle på, hvordan hovedstadsregionen er blevet ramt af krisens jobtab.

De nye tal for arbejdsløsheden i Danmark viser et fald på omkring 600 personer - dermed udgjorde ledigheden i marts 2012 knap 161800 personer, hvilket svarer til 6,2 procent af arbejdsstyrken - dansk økonomi balancerer i øjeblikket på en knivsæg, hvor det let kan gå begge veje - udviklingen på arbejdsmarkedet er en påmindelse om, at vi fortsat skal have fokus på den kortsigtede vækst.

Den økonomiske krise har været ekstrem hård ved erhvervslivets investeringer - ved udgangen af 2011 lå investeringerne omkring 60 milliarder kroner lavere end før krisen satte ind - dermed er erhvervsinvesteringerne en af de væsentligste årsager til, at den hjemlige efterspørgsel stadig ligger underdrejet.

En historisk kortlægning af, hvor den rigeste procent i Danmark bor, viser, at denne gruppe i stigende grad klumper sig sammen i bestemte områder - først og fremmest i Nordsjælland og Hovedstadsområdet, hvor en stor og stigende andel af de rigeste bosætter sig.

Arbejdsløsheden for de 15-29-årige i EU er i dag på 16½ procent, hvilket er det højeste niveau siden 1997 - målt på niveauet er den danske ungdomsarbejdsløshed under EU-gennemsnittet, men den kraftige stigning under krisen har sendt ungdomsledigheden herhjemme faretruende tæt på niveauet fra 80’erne og 90’erne.