Indvandrere og efterkommere er stærkt overrepræsenteret i gruppen af langvarigt fattige. Samtidig er længerevarende fattigdom i stigende grad et problem blandt indvandrere og efterkommere.

Der er stor forskel på helbredet og levetiden for efterlønnere sammenlignet med personer, der fortsætter i beskæftigelse efter 60-års alderen - analysen afkræfter dermed en udbredt myte om, at efterlønnere har stort set samme helbredstilstand som dem, der fortsætter i beskæftigelse.

Fattigdommen blandt unge er vokset markant over en årrække, og der er nu 53000 fattige unge i Danmark, når studerende ikke medregnes - det svarer til, at 7,3 procent af alle unge i Danmark lever under fattigdomsgrænsen, hvilket er en stigning på næsten 40 procent siden 2001. Over 70 procent af de fattige unge har ingen uddannelse. Det er i forhold til disse unge, at der for alvor skal sættes ind.

Hver syvende beskæftigede i Danmark kan ikke få hjælp fra det offentlige, hvis de mister deres arbejde - årsagen er, at mange beskæftigede står uden for a-kassesystemet, samtidig med at deres formue eller ægtefællens indtægt er for høj. Boligejere kan risikere, at boligen ender på tvangsaktion, hvis de mister jobbet.

De seneste tal for arbejdsløsheden viser et stort set uændret billede, men intet tyder endnu på, at nedturen på arbejdsmarkedet slutter foreløbig - der var i januar måned 2010 op til 8,7 arbejdsløse per ledigt job, hvilket vidner om et markant anderledes og tilsandet arbejdsmarked.

Antallet af personer, der hænger fast i fattigdom, stiger fortsat i Danmark, og der er nu 80000 personer, der har hængt fast i fattigdom i 3 år i træk - det er en stigning på omkring 50 procent i perioden fra 2001 og frem til i dag.

Fattigdommen i Danmark bliver ved med at stige, og der er nu over 300000 fattige i Danmark - ser man på udviklingen fra 2001-2007, er gruppen af fattige eksklusiv studerende steget med intet mindre end 50 procent - en fremskrivning af indkomsterne til 2010 viser, at det rekordhøje fattigdomsniveau i Danmark har bidt sig fast.

De nye tal for Nationalregnskabet viser, at de offentlige investeringer i 2009 er steget under ¼ af det planlagte - det udeblevne offentlige investeringer har kostet 3700 arbejdspladser, hvilket stort set svarer til den beskæftigelseseffekt, regeringen venter af skattereformen.

Nye væksttal fra fjerde kvartal 2009 viser, at dansk økonomi fortsat ligger underdrejet, og med et samlet fald i BNP på over 5 procent sidste år blev vækstbilledet i 2009 endnu værre end forventet - udviklingen understreger, hvor skrøbeligt opsvinget er på et tidspunkt, hvor regeringens bebudede hestekur sætter det under yderligere pres.

Nye tal for det påbegyndte byggeri tegner fortsat et billede af et underdrejet nybyggeri, der er slået tilbage til midten af 1990’erne - en af årsagerne til, at bygge- og anlægssektoren overhovedet ikke har oplevet bedring, er, at der ikke som lovet af regeringen, kom et markant løft i de offentlige investeringer i 2009.