Ufaglærte mister en stor del af deres livsindkomst på grund af fravær fra arbejdsmarkedet. I gennemsnit er ufaglærte fraværende i en tredjedel af arbejdslivet, hvilket er dobbelt så meget som personer med en kompetencegivende uddannelse.

Livsværditilvæksten, dvs. den markedsbaserede livsindkomst, afhænger af tilknytningen til arbejdsmarkedet. Personer, der har en dårlig tilknytning til arbejdsmarkedet, eksempelvis på grund af ledighed eller førtidspension, og personer, der går tidligt på efterløn, vil alt andet lige have en lavere livsværditil-vækst sammenlignet med personer, der er i beskæftigelse frem til folkepensionsalderen.

Generelt afhænger tabet af, hvilken indkomst personerne har under fraværet fra arbejdsmarkedet, men det afhænger også af, hvor meget de forskellige uddannelsesgrupper er væk fra arbejdsmarkedet.

Det er især vigtigt, at de nye generationer får en uddannelse, da flere prognoser for fremtidens arbejdsmarked tyder på, at efterspørgslen efter ufaglært arbejdskraft falder markant.

Gennemsnitligt er 11 procent af alle ufaglærte i alderen 18-65 år på førtidspension, mens det er markant færre i de andre uddannelsesgrupper, nemlig 1-4 procent. Også når det gælder ledighed, er langt flere ufaglærte væk fra arbejdsmarkedet. 7,7 procent af de ufaglærte er ramt af ledighed, mens det kun er 3,3 procent af de faglærte. Dette er vist i tabel 1.

Det samlede fravær viser, hvor stor en del af livet fra 18 til 65-årsalderen de forskellige uddannelser i gennemsnit er væk fra fuldtidsbeskæftigelse. Mens en tredjedel af de ufaglærte er væk fra arbejdslivet, så er det kun lidt mere end hver tiende med en lang videregående uddannelse. Der er således stor forskel på, hvor mange arbejdsår der går tabt for de forskellige grupper.

Derudover dokumenterer analysen, at

• Ufaglærte går derfor glip af 4 mio. kr. over livet, fordi de har en dårligere tilknytning til arbejdsmarkedet end andre uddannelsesgrupper.

• Det især er førtidspension og ledighed, der holder de ufaglærte væk fra beskæftigelse. Førtidspension alene koster i gennemsnit 1,6 mio. kr. i tabt livsindkomst for de ufaglærte.

• Tabet for de øvrige uddannelsesgrupper ligger på omkring 2,0 mio. kr., hvilket er halvt så stort som blandt ufaglærte.

Selvom der er variation i tabet af livsindkomst for alle grupperne, er det især skellet mellem ufaglærte og faglærte, der er værd at lægge mærke til. Ufaglærte er uden tvivl den gruppe, der går glip af den største del af deres livsindkomst.

Derfor er det vigtig, at ufaglærte får en uddannelse. Det er især vigtigt, at de nye generationer får en uddannelse, da flere prognoser for fremtidens arbejdsmarked tyder på, at efterspørgslen efter ufaglært arbejdskraft falder markant.

Indfør obligatorisk ungdomsuddannelse
Hvis det skal sikres, at alle får en uddannelse, er der behov for nye tiltag og metoder. Regeringen er i øjeblikket langt fra sin målsætning om at højne uddannelsesniveauet og sikre, at 95 procent af en ung-domsårgang får en ungdomsuddannelse i 2015. De nyeste tal viser, at hver tyvende i en ungdomsårgang ikke får en uddannelse udover folkeskolens afgangsprøve.

Derfor foreslår AE, at ungdomsuddannelser obligatoriske, således at alle unge får mulighed for at gen-nemføre en ungdomsuddannelse, dvs. enten en erhvervsfaglig uddannelse eller en gymnasial uddannelse til alle unge. Dette vil kræve, at der kommer tilbud til de skoletrætte elever med mere praktisk indhold, og at der samtidig skaffes flere praktikpladser. Gang på gang må unge på landets erhvervsskoler opgive deres uddannelse, fordi de ikke kan få en praktikplads, når grundforløbet er slut.

Behov for mere offensiv og langtsigtet uddannelsespolitik
Udover problematikken med ungdomsuddannelserne, er det et dilemma, at der ikke uddannelsespladser nok på de videregående uddannelser. Tidligere analyser fra AE har dokumenteret, at videregående uddannelser giver et højt afkast – både til samfundet og til den enkelte – og samtidig er der allerede nu mangel på arbejdskraft inden for en række kerneområder (læger, sygeplejersker, lærere osv.).

Det er veldokumenteret, at samfundet i fremtiden får brug for endnu mere højtuddannet arbejdskraft. På trods heraf er udbuddet af uddannelsespladser ikke tilstrækkeligt. Danmark har derfor brug for en langt mere offensiv og fremsynet uddannelsespolitik, der kan sikre et højere uddannelsesniveau i befolkningen. Uddannelse er - som analysen dokumenterer – en sikker vej til øget vækst og velstand. Både for den enkelte og for samfundet.

Omtalt i Berlingske Tidende 10. august 2009.