Befolkningens sundhedstilstand har stor betydning for samfundsøkonomien, blandt andet fordi sundhedstilstanden påvirker beskæftigelsen. Set over et arbejdsliv mistes i gennemsnit 4,3 potentielle arbejdsår pr. person som følge af risikoen for henholdsvis førtidspensionering og tidlig død.

Der er imidlertid store uddannelsesforskelle, idet ufaglærte i gennemsnit mister 7,1 potentielle arbejdsår, mens personer med en videregående uddannelse ”kun” mister 2,1 år over et livsforløb. Såfremt alle uddannelsesgrupper havde samme lave risiko for  førtidspensionering og tidlig død som personer med en videregående uddannelse ville beskæftigelsen potentielt kunne øges med 106.000 personer.

I denne analyse ses nærmere på sundhedstilstanden for befolkningen i de erhvervsaktive aldersgrupper med henblik på at belyse hvor mange år, der beskæftigelsesmæssigt går tabt som følge af helbredsbetinget førtidig tilbagetrækning og overdødelighed blandt nogle faggrupper.

Befolkningens sundhedstilstand har udover at påvirke den enkeltes velbefindende og velfærd også meget stor betydning for  samfundsøkonomien. Det skyldes for det første de meget store udgifter til sundhedsvæsenet og for det andet, at befolkningens
sundhedstilstand påvirker beskæftigelsen og dermed velstanden i samfundet. Dårligt helbred leder således typisk til lavere  beskæftigelsesomfang og dermed et samfunds- og privatøkonomisk velstandstab. I de særligt alvorlige tilfælde kan de helbredsmæssige problemer medføre førtidig tilbagetrækning eller død.

Der er forholdsvis store forskelle i forskellige befolkningsgruppers helbredstilstand. Disse forskelle viser sig også, når man ser på risikoen for tilkendelse af førtidspension og dødsrisikoen for forskellige befolkningsgrupper. For eksempel er dødeligheden markant større blandt ufaglærte end blandt personer, der har en videregående uddannelse.

Omtalt i Politiken 19.04.2009