Småbørnsfamilier og ledige taber stort på VKO-spareplan

Regeringen og Dansk Folkeparti har indgået en aftale om genopretning af dansk økonomi. De vigtigste elementer er:

• Grænserne i skattesystemet fastlåses i 2011, 2012 og 2013. Det betyder, at blandt andet person- og beskæftigelsesfradrag ligger fast i kr. og øre og derfor reelt nedsættes.
   
• Loft over børnechecken: En familie kan maksimalt få 30.000 kr. udbetalt som børnefamilie-ydelse. Det rammer familier med 2 børn under 3 år og familier med mere end 3 børn.
   
• Et loft over fradragsret for fagforeningskontingent på 3.000 kr., der ikke reguleres og dermed ligger fast i kr. og øre fremover.
   
• Topskattelettelsen aftalt i Forårspakke 2.0 fastholdes. Man holder fast i at give en topskatte-lettelse til de højestlønnede. Lettelsen udskydes i tre år.
   

Almindelige danskere betaler, mens direktøren næsten går fri
AE har beregnet konsekvensen af VKO-spareplanen for en række udvalgte familietyper. Af de opstillede familietyper viser det sig, at, at et par med tre børn får klart det største tab, hvorimod en direktørfamilie får det mindste tab. En lavindkomstfamilie med tre børn får et tab fra VKO’s spareplan, der er 9 gange så stort som en direktørfamilie med to børn.

Familier med færre børn rammes i langt mindre grad af loftet, og deres tab er derfor mindre. Familier med 2 børn og helt almindelige job taber dog stadig over dobbelt så meget som direktøren. At fordelingen er sådan, skyldes især, at tabet skal ses i forhold til familiens nuværende indkomst. Målt i kroner og øre mister direktørfamilien således det samme som en familie, hvor manden er organiseret i TIB’s a-kasse og kvinden i HK’s a-kasse. Imidlertid er direktørfamiliens indkomst næsten dobbelt så stor, og det relative tab er derfor væsentlig større.

Loftet over børnechecken er den absolut mest skæve del af aftalen og rammer almindelige danske børnefamilier. Jo flere børn familien har, desto større bliver tabet. Forskellen i tabene skyldes udelukkende loftet over børnechecken, der rammer familier med mange børn meget hårdt.

Fagforeningsmedlemmer og langtidsledige holder for
Det er især LO- og FTF-arbejdere, der mister penge på grund af loftet over fradrag for fagforeningskon-tingent. Her viser det sig, at mens et LO-par mister 2.900 kr. på loftet over fradrag for fagforenings-kontingent, så mister et direktørpar blot 100 kr., selvom de begge er medlem af en fagforening.

Som en del af VKO-spareplanen bliver dagpengeperioden reduceret fra 4 til 2 år. Det giver meget store tab for de ledige, der mister retten til dagpenge pga. indgrebet. Har man heller ikke ret til at modtage kontanthjælp, bliver tabet meget stort for familien.

Forkortelsen af dagpengeperioden får store følger for personer, der mister retten til dagpenge og som ikke kan få kontanthjælp. Tabet for en almindelig familie bliver 110.000 kr., hvis den ene part er ledig, mister retten til dagpenge og ikke kan få kontanthjælp. For langt de fleste familier vil en sådan indkomstnedgang være helt katastrofal og kan i yderste konsekvens betyde, at boligen må gå på tvangsauktion.

Det er værd at bemærke, at dette tab kommer på trods af, at parret er forsikret mod ledighed via a-kassemedlemskab, men med en halvering af dagpengeperioden mister man retten til dagpenge allerede efter to års ledighed.

Omtalt i Ekstra Bladet d. 29. maj 2010.