Kontakt
Selskabsskattelettelser finansieret af offentlig service koster job
En reduktion af selskabsskatten er ikke et velegnet instrument i en vækstpakke - forslag om at finansiere en selskabsskattelettelse med lavere offentligt forbrug end budgetteret vil direkte koste arbejdspladser og vækst på den korte bane - Danmark har brug for, at der kommer gang i væksten nu – ikke det modsatte
Det vigtigste formål med en vækstpakke er at skabe vækst og arbejdspladser på den korte bane. I 2013 er der udsigt til et pænt vækstbidrag fra, at det offentlige forbrug når op på det budgetterede niveau efter i 2012 at have ligge 8 mia. kr. under budget.
Økonomi- og Indenrigsministeriets beregninger viser, at lavere selskabsskat er bundskraberen over mulige initiativer til at skabe arbejdspladser og vækst her og nu.
Baggrunden er, at lavere selskabsskat ikke er en målrettet skattelettelse mod virksomheder, der investerer og skaber nye arbejdspladser. Selskabsskattelettelser sænker skatten for selskaber med profit. Det er primært de etablerede olieselskaber (Mærsk, Shell, og Chevron) og den finansielle sektor (bl.a. Danske bank, Nordea og Jyske bank), som vil få gavn af en selskabsskattelettelse, da disse selskaber i dag betaler en stor del af selskabsskatten.
Derimod betaler nye små virksomheder og vækstvirksomheder sjældent selskabsskat. Derfor er selskabsskattelettelser ikke et målrettet initiativ til at skabe nyinvesteringer og arbejdspladser her og nu.
Offentlig service er omvendt den mest direkte måde at skabe arbejdspladser på her og nu, da udgiften består i, at der ansættes eksempelvis lærere, pædagoger og sygeplejersker. Offentligt forbrug er dog typisk ikke et velegnet konjunkturinstrument, da ansættelserne har mere varig karakter.
Men i 2013 er der ikke tale om at booste det offentlige forbrug, men derimod tale om at indhente det, som ikke blev brugt i 2012 og nå tilbage på det planlagte niveau i 2013.
Økonomi- og Indenrigsministeriets modelberegninger viser, at lavere selskabsskat for eksempelvis 3 mia. kr. kun skaber knap 200 job det første år – svarende til 15 mio. kr. pr. job.
For samme beløb anvendt på offentlig service vil man ifølge Økonomi- og Indenrigsministeriet kunne skabe 5.400 job. Offentligt forbrug er således ca. 27 gange så effektivt et instrument til at skabe job her og nu sammenlignet med selskabsskattelettelser målt ved den etårige finanseffekt.
Omtalt af Politiken d. 17. januar 2013
