Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis socialt skæve skattereform vil uligheden i Danmark stige yderligere i de kommende år.

Uligheden i Danmark er i forvejen steget stødt siden VK-regeringen kom til i 2001, så den i dag ligger markant højere end tidligere. Mens de 10 procent med lavest indkomst har fået 2.200 kr. mere til forbrug, så har de ti procent med størst indkomst fået over 60.000 kr. mere. Den bekymrende store stigning i uligheden er i høj grad politisk bestemt og kan blandt andet tilskrives udviklingen i boligpriser og skattebetalingen under VK-regeringen.

Fra 2001 og frem er uligheden steget hvert år. Fra 2005 til 2006 er uligheden imidlertid vokset ligeså kraftigt som over hele resten af perioden tilsammen. Specielt afkast af ejerbolig og direkte skatter har bidraget til den stigende ulighed. Mens skattelettelserne direkte er politisk bestemt, har de politiske beslutninger om ejendomsværdiskattestop og indførslen af flexlån, afdragsfrie lån og andre nye lånetyper indirekte medvirket til, at boligpriserne steg så kraftigt i perioden. Stigningen i uligheden er altså i høj grad en konsekvens af politiske beslutninger.

Mens de rigeste ti procent har haft en gennemsnitlig årlig realvækst i indkomsten på 3,0 procent, så har de ti procent fattigste kun haft en gennemsnitlig årlig realvækst på 0,5 procent. I 2002, 2003 og 2006 havde de ti procent fattigste ligefrem et realt fald i deres indkomster. Fremgangen i de andre år opvejer dog dette fald. Samlet havde de ti procent fattigste 2.200 kr. mere til forbrug i 2006 sammenlignet med 2001, mens de ti procent rigeste havde over 60.000 kr. mere til forbrug, når der korrigeres for inflation.

Da 2006 er det nyeste tilgængelige dataår er det kun udviklingen i uligheden frem til og med 2006, der kan analyseres præcist. Efter 2006 har faldet i aktiekurser og boligpriser trukket i retning af faldende ulighed, mens den stigende ledighed og de yderligere skattelettelser, der er givet i 2008 og 2009, har trukket i retning af stigende ulighed. Derudover vil Forårspakke 2.0 i sig selv betyde en stigning i uligheden svarende til den rekord store stigning i uligheden i 2006.