Langtidsledigheden passerer 50.000

Antallet af langtidsledige fortsatte med at stige i juni måned. Det betyder, at der nu er 51.300 langtidsledige opgjort i fuldtidspersoner. I løbet af det seneste år er antallet af langtidsledige steget med godt 31.000 svarende til en stigning på knap 160 procent.

I både maj og juni måned voksede køen af langtidsledige med over 3.000 fuldtidspersoner. Væksten i antallet af langtidsledige har dermed igen taget fart, efter en forholdsmæssig mindre stigning på 1.000 fuldtidspersoner i april måned.

Med den seneste udvikling i antallet af langtidsledige er der meget, der tyder på, at antallet af langtidsledige vil fortsætte med at stige i den kommende tid. Det kan derfor ikke udelukkes, at der allerede inden årsskiftet er over 60.000 langtidsledige.

Udover at langtidsledighed er et problem for dem, der rammes af langtidsledighed, udgør det stigende antal langtidsledige også et stadigt større samfundsøkonomisk problem. Al erfaring viser, at jo længere tid man er ledig, des sværere er det igen at komme i beskæftigelse.

Mange landsdele hårdt ramt af langtidsledighed
Flere landsdele har oplevet en stigende langtidsledighed. Der er dog stor forskel på hvilket billede, der tegner sig, alt afhængigt af om man fokuserer på niveauet – altså hvor mange langtidsledige er der i landsdelen - eller udviklingen i langtidsledigheden.

Langtidsledigheden på landsplan udgjorde i juni 2010 1,9 procent af arbejdsstyrken, mens udviklingen i forhold til samme tid sidste år har været en stigning på 1,1 procentpoint.

Fyn, Nordjylland samt Syd- og Vestsjælland har flere langtidsledige, målt i forhold til arbejdsstyrken, end gennemsnittet på landsplan. Samtidig har disse landsdele også oplevet en mere markant stigning, og derfor er det netop disse tre landsdele, man kan sige, der er hårdest ramt af langtidsledigheden det seneste år.

Vest-, Syd- og Østjylland har alle haft en stigning i langtidsledigheden, der ligger over udviklingen på landsplan, men samtidig er niveauet for langtidsledigheden i juni 2010 lavere end gennemsnittet. Derfor er disse landsdele ramt hårdt målt på udvikling, men endnu under landsniveauet.

Zoomer man ned på kommuneniveau, er der markante forskelle på, hvor stor en stigning i langtidsle-digheden kommunerne har oplevet. I Lolland Kommune er langtidsledigheden steget fra 1,2 procent af arbejdsstyrken til 3,3 procent, hvormed udviklingen i denne kommune har været den voldsomste i hele landet.

Den kommune, hvor langtidsledigheden er steget næstmest, er Skive Kommune, der netop ligger i Vestjylland, der er den landsdel, hvor langtidsledigheden er steget mest.

Regeringens svigter sit ansvar
Analysen dokumenterer, at langtidsledigheden for 16. måned i træk fortsætter med at stige. Regeringen er kommet sent i gang, og har indtil videre gjort for lidt for at bremse udviklingen. Der skal sættes massivt ind for at bekæmpe den stigende langtidsledighed.

Det er alfa og omega, at den aktive arbejdsmarkedspolitik virker, da al erfaring viser, at det er vanskeligere at komme i arbejde, jo længere tid man er ledig. De langtidsledige har dermed en øget risiko for at blive marginaliseret i forhold til arbejdsmarkedet.

Vi ved, at Danmark på den anden side af krisen kommer til at mangle uddannet arbejdskraft, mens det bliver vanskeligere for landets ufaglærte at finde arbejde. Derfor bør man benytte de konjunkturmæssige muligheder til at give arbejdsstyrkens uddannelsesniveau et tiltrængt løft. De ledige skal opkvalificeres under  ledighedsforløbet, så de er i spil til de ledige job, når konjunkturerne igen vender. Uddannelse og opkvalificering, herunder en større brug af jobrotationsordninger, er derfor det helt rigtige redskab i ledighedsindsatsen.

Omtalt i Politken d. 19. september 2010